GAFFA.dk – alt om musik
Trioens niende album Will of the People er på gaden 26. august
Den engelske rocktrio Muse har netop annonceret, at de den 26. august udgiver deres niende studiealbum, Will of the People. De har netop udsendt den anden singleforløber, "Compliance", som du kan høre og se videoen til nedenfor.
Albummet er produceret af bandet selv, er indspillet i London og Los Angeles og bliver opfølgeren til Simulation Theory fra 2018. Den første singleforløber, "Won't Stand Down", udkom i januar.
I en pressemeddelelse, citeret af NME, fortæller bandets forsanger, guitarist, keyboardspiller og primære sangskriver Matt Bellamy, at albummet er "påvirket af den stigende usikkerhed og ustabilitet i verden". Han fortsætter:
"En pandemi, nye krige i Europa, massive protester og uroligheder, forsøg på oprør, det vestlige demokratis vaklen, stigende autoritære tendenser, skovbrande og naturkatastrofer og destabiliseringen af verdensordenen har alle påvirket Will of the People."
"Det har været en bekymrende og skræmmede tid for alle, at det vestlige imperium og naturen, som har passet på os så længe, er blevet stærkt truet. Dette album er en personlig navigeren gennem disse bekymringer og en forberedelse på, hvad der bliver det næste."
Muse optræder til sommer på en række europæiske festivaler, herunder Tinderbox i Odense.
LÆS OGSÅ: Muse fanget i 80'er-sci-fi og selvsving
Tracklisten til det nye album er som følger – blandt andet indeholder albummet en sang med titlen "We Are Fucking Fucked".
- ‘Will Of The People’
- ‘Compliance’
- ‘Liberation’
- ‘Won’t Stand Down’
- ‘Ghosts (How Can I Move On)’
- ‘You Make Me Feel Like It’s Halloween’
- ‘Kill Or Be Killed’
- ‘Verona’
- ‘Euphoria’
- ‘We Are Fucking Fucked’
Se videoen til "Compliance":