x
Slayer og Anthrax : Kulturværftet, Helsingør

Slayer og Anthrax , Kulturværftet, Helsingør

Slayer og Anthrax : Kulturværftet, Helsingør

Anmeldt af Kristoffer Veirum | GAFFA

To af veteranerne inden for thrash metal, Slayer og Anthrax, gav torsdag koncert som dobbelt hovednavn i Hal 14 i Helsingør, med danske Helhorse som opvarmning.

Slayer ******

Ja, vi starter med hovedmenuen, Slayer. "Hell Awaits" hedder en sang - ja, mon ikke, altså på den gode fede måde. Aldrig har jeg hørt bandet mere kranieknusende og seje, ja, og højt som, ja, ind i helvede. Virkelig magtdemonstration her i Værftshal 14 i Helsingør. Nye "Repentless" lagde ud og allerede her fornemmede man deres nådesløse formål med aftenen. Total overlegent leverede de nummer efter nummer med headbanging ad libitum og præcision, så det var en fryd. Nærmest en genfødsel i min bog efter et par slatne og halvdovne shows de senere år.

Nye Gary Holt (Exodus) er en sand gevinst på guitar efter Jeff Hannemans bortgang, og så også (igen) Paul Bostaph på de onde gryder, og nej, vi savnede ikke ellers geniale Dave Lombardo her. Det storswingede og groovede ufortrødent. Nye som gamle hittere flød godt sammen i en dejlig cocktail. Og skønt, at Slayer er gode til at ryste godteposen og ikke altid spille det samme igen og igen.

Bandet virkede meget på, og "onkel" Tom Araya i front hyggede sig gevaldigt og grinede konstant i det gråsprængte skæg mellem smaddertilstandene. Han stod på et tidspunkt, før geniale "Die by the Sword", og viste med hænderne "ro på, guys" til de moshende i circle-pitten, der bare havde en fest. Vi andre modne med briller og notesblok kunne bare stå og nyde den "varme", brutale, "dejlige" ondskab med den altid pitbull-agtige og monster-headbangende Kerry King på kaos-guitar. Jeg ved ikke, hvor mange og hvor tunge kæder, der hang fra bæltet fra ham. Han må klart have tømt den nærliggende Bauhaus for kæder, nærmest komisk overdrevet så det ud.

Roses skal også deres sceneshow. Overdrevet flot lys og sceneopsætning med de, selvfølgelig, omvendte kors, der effektfuldt hang fire styk ned fra loftet af. Brutal nådesløs thrash metal af bedste skuffe. Aftenens hovednummer for undertegnede var nok "Mandatory Suicide" og det nummer, som Tom Araya introducerede som en slags love song, "Dead Skin Mask".

Anthrax *** med pil op

Et band, jeg egentlig rigtig glædede mig til. Næsten co-headliner, men denne aften: Av, av. Dårlig lyd ødelagde første halvdel, og elendigt lys, så man knapt kunne se bandet på scenen, i røgen vel at mærke. Guitarist Scott Ian og sanger Joey Belladonna var i hopla, men blev det først i sidste halvdel –  sjovt nok også med bedre både lys og lyd kom der noget, der mindede om deres gigantiske brag på Copenhell sidst. Nej, de nåede ikke disse højder. "Idians" stod stærkt og medrivende, og "nye" Jonathan Donais (Shadows Fall) på guitar lynede glimrende, og vikariende John Dette på trommer var ligeledes yderst kompetent. Bello på bas væltede rundt som vanligt og var en rigtig indpisker.

"Madhouse" er stadig blandt deres bedste sange sammen med "In the End" med hyldest til afdøde Dio og Dimebag. Det blev en bob-bob (som der siges i The Julekalender) koncert denne gang.

Jeg prøver stadig at grave ørepropperne ud efter braget fra Slayer. Højt, som ikke hørt længe, men fed lyd. Respekt, Slayer ... et af årets højdepunkter. En magtdemonstration, og de tidligere værftmedarbejdere samler asken op endnu, efter at Slayer pulveriserede Kulturværftet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA