x
Fat Freddy's Drop: Falconer Salen, København

Fat Freddy's Drop, Falconer Salen, København

Fat Freddy's Drop: Falconer Salen, København

Anmeldt af Henrik Bæk | GAFFA

Med snart 1000 koncerter på CV'et har Fat Freddy's Drop (FFD) bevidst valgt en strategi, der har givet pote og blevet en stor del af gruppens store succes. Ved at konsolidere en fanbase i Europa og England gennem utallige højt profilerede liveshows ledsaget af en række album, der afslører mere og mere med hver gennemlytning, har FFD langsomt, men sikkert opbygget deres navn og opnået et sjældent ry som liveband, der ofte går forud for deres studiemateriale. Det var også tilfældet før søndag aftes koncert i Falconer Salen på Frederiksberg.

Efter en lang række udsolgte koncerter i Antwerpen, Berlin, Köln samt dobbelt udsolgt i O2 Arena i London var rygtet løbet i forvejen. De koncertgæster, der så FFD, da de sidst gæstede København og Aarhus vil vide hvorfor. I Store Vega spillede de for en udsolgt koncertsal, og det havde derfor fået FFD til at flytte deres næste show i København til det noget større Falconer, der kan rumme dobbelt så mange tilskuere. Det lykkes dog ikke at fylde Falconer helt op, men lidt over 2.000 forventningsfulde tilskuere var mødt op, hvilket må siges at tale for sig selv set i lyset af, at det kun er fire måneder, gruppen sidst var besøg herhjemme og så ovenikøbet på en søndag, der normalt ikke er en særlig god dag at afholde koncerter på. Og der var vist ikke én eneste af de fremmødte, der oplevede at skulle gå skuffet hjem.

Ikke et reggaeband!

"Vi er ikke et reggaeband", havde trombonisten Joe Lindsay (Hopepa) fortalt GAFFA i et interview ugen op til koncerten, men ikke desto mindre var det 90'er-reggae og dancehall, der blæste ud af højttalerne under DJ Slaves 30 minutters opvarmning, inden det syv mand store band fra New Zealand gik på scenen præcis kl. 20:30 til publikums øredøvende hyldest. Og bandet fortsatte reggaetakterne den første time med tunge udgaver af numre som Willow Tree, Hope og 10 Feet Tall – sidstnævnte fra det nye album Bays.

Det var strictly rockers med klare præferencer til reggaemusikkens gyldne æra i slut halvfjerdserne og til den nu afdøde trombonist Rico Rodriquez, der har været en stor inspirationskilde for netop Joe Lindsays eminente trombone-spil.

"Rhythm of the heartbeat" sang forsanger Dallas Tamaira (Joe Dukie) på reggaenummeret Russia, og publikum svarede ham med samme sætning: "Got to strike while the time is ripe, if you feeling it's the rhythm of your heartbeat, the heart…, if you feeling it's the rhythm of your heartbeat, of you heart…"– og ja, det var så absolut hjertets rytmer og hjerterne fest, der fyldt Falconer Salen i går aftes, da det New Zealandske soulmonster spillede op til fest med deres såkaldte "hi-tek soul", der er en fusion af stort set alle musikgenrer.

Krystalklar koncertlyd

Efter den imponerende reggaeintro skiftede stilen over til soul, funk, disco, rhythm and blues, dog uden helt at slippe de ambiente dubtoner – ind imellem med små musikalske sidespring til ska' (Shiverman) og jazz – hvilket skabte lige præcis det rytmiske fundament, der gjorde at koncerten aldrig blev kedelig eller monoton. Især bandets evne til at bygge numrene op helt fra bunden og så løbende tilsætte nye instrumenter, lydeffekter og til sidst sang er et studie i sig selv. Det er vel det tætteste, man kan komme meditation for øregangene.

Runnin' med sine jazzede, let støvede blæsere, sløve basgang, hængende trommer, hvislende hi hat og drømmende keyboards er et glimrende eksempel herpå. Musikken bygges langsomt op for til sidst at kulminere, da vokalen kommer på og skaber et fuldformendt udtryk. Fat Freddy's musik vokser stykke for stykke for at tiltage i både styrke og intensitet, hvorefter den kryber ind under huden på lytteren og efterlader et uudsletteligt musikalsk DNA.

Bandets grundlægger Chris Faiumu (DJ Fitchie) styrede løjerne med sine digitalt stramt synkoperede bas- og trommerytmer fra sit Akai Music Production Center og lagde koncerten igennem det grundlæggende og perfekte fundament for de andre instrumenter til fri improvisation, heriblandt for den helt igennem velsmurte og i særdeleshed velspillede blæsersektion. Selvom der var tale om forprogrammerede rytmespor, gjorde liveinstrumenterne sit til, at det hele fremstod "live" og det var måske også medvirkende til, at Falconer, der ellers gennem alle årene har fået mange hug for deres dårlige koncertlyd, pludselig stod helt klart i lydbilledet?

For The Love Of Music

Det er svært at udvælge enkelte numre fra en fantastisk hæsblæsende og velspillende koncert, men skal der vælges to ekstra ud, så må det være Razor fra gruppens nye album, der langsomt, men sikkert bygges op samt Roady. Sidstnævnte svingende mellem lige dele tilbagelænet lover's rock-reggae, old school dancehall-jamaican style og rap og hiphop, hvor forsanger Tamaira og DJ Slave delte mikrofoner og fik publikum til at råbe "Fire": "You know it feels so good, when I know you're skanking with me, so good when I know you're skanking, so good when you do, I got the lyrics and, I've got the beats, put it all together, collaboration complete, no defeat. Even if you don't like us, you just: Do it for the love of music..., Do it for the love of music..., Do it for the love of music..."

"Do it for the love of music" blev derfor også aftenens musikalske mantra, der stod lige så krystalklart I underbevidstheden hos de mange begejstrede og dansende publikummer i alle aldre som de pink blafrende lameller i Joe Lindsays modige disco-outfit. Hvis musikken kan forene, så er FFD absolut bandet, der mestrer dette. Efter 2:20 minutters nonstop musik og heftig diskodans fra scenekanten i skikkelse af Joe Lindsay, når han altså ikke lige spillede trombone, mundharmonika eller tuba, rundede bandet koncerten af med Bob Marleys ultimative kærlighedserklæring Waiting In Vain – og publikum sang selvfølgelig med. Det var en af den slags koncerter, man bare kunne ønske sig blev ved og blev ved og blev ved…

Det var i sandhed for the love of music, og kærligheden blev gengældt af et ellevildt publikum, der sikkert også vil være på plads, næste gang FFD gæster Danmark.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA