x
Jake Bugg: On My One

Jake Bugg
On My One

Sprælsk udspil fra britisk stjernefrø, der ikke vil sættes i bås

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 17.06.2016
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Man tror næsten ikke sine ører, da Gimme The Love, som det andet nummer på Jake Buggs tredje album åbner. Elektroniske beats, forvrængning og masser af effekter. Hvad blev der af den minimaliske guitarpoet fra de første to album?!?

Men det holder sgu meget godt. Det er ikke nyskabende, bands som Primal Scream og Reverend and the Makers har lydt sådan de sidste 10+ år, men for 22-årige Bugg er det ret vildt og klæder ham sådan at få rystet posen lidt.

Også Love, Hope and Misery klinger anderledes. Der er smooth strygere, fløjlsblød melodi og et hint af The Last Shadow Puppets. Mindre vellykket er den soulede Never Wanna Dance, hvor de bløde keys, fesne trompeter og Buggs modulering af sin stemme til lysere lag, virkelig ikke virker overbevisende. Det rappende flow i Ain’t No Rhyme falder også tungt til jorden og lander et kikset sted mellem Gramsespektrum og Black Grape.

Det er dog ikke heller, fordi Jake Bugg har kastet alt arvegodset over bord. Titel- og åbningsnummeret er klassisk Bugg, helt ned til drævende sang om at være ”a poor boy from Nottingham”, ditto den nasale, grænsende til brægende Put out the Fire. Også lukkeren Hold On You og The Love We’re Hoping For er retro-lydende indie-folk, sidstnævnte med et snert af Zeppelin på guitaren.

For en ung stjerne, der i den grad hidtil har hængt sin karriere op på en særlig type musik, er dette udspil en modig og vellykket rejse ud på det dybe vand. Så kan man godt tilgive ham, at On My One flere steder flagrer lige vel meget i vinden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA