Anmeldelse og stor fotoserie: Kongelig kulturbyåbning – med antiklimatisk afslutning

Eivør, Luna Ersahin, DJ Static med flere, Officiel åbning, Aarhus 2017

Anmeldelse og stor fotoserie: Kongelig kulturbyåbning – med antiklimatisk afslutning

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Aarhus er, som enhver med bare et minimum af kulturel interesse ikke kan undgå at have bemærket, europæisk kulturhovedstad 2017. Lørdag aften blev Aarhus 2017 skudt i gang med en mildt sagt spektakulær officiel åbning. Og lad det være sagt med det samme: Det var en meget stor oplevelse. Mere om den senere.

Først skal den officielle åbning i Musikhuset dog lige have et par ord med på vejen. Den var udelukkende for i alt 1300 inviterede gæster, heriblandt dronning Margrethe, statsminister Lars Løkke Rasmussen, kulturminister Mette Bock, en række ministre og folketingsmedlemmer, ambassadører og personligheder fra erhvervsliv og kultur, blandt andre filminstruktørerne Susanne Bier og Nils Malmros, Aarhus Festuge-direktør Rikke Øxner, Smukfest-talsmand Poul Martin Bonde og NorthSide-talsmand John Fogde.

Ved åbningen var der taler ved blandt andre dronning Margrethe, Lars Løkke Rasmussen, Mette Bock og Aarhus 2017-direktør Rebecca Matthews, og der var også musik. Mest musik i spændingsfeltet mellem klassisk og jazz, så det er i udkanten af GAFFAs emneområde, men alligevel skal det nævnes ”Hør en stemme” med den 20-årige dansk-tyrkiske sangerinde Luna Ersahin, Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Symfoniorkester i skøn forening. Dernæst den færøske komponist Sunleif Rasmussens ”More Fair Than the Sun” med Aarhus Symfoniorkester og Michala Petri på blokfløjte, to folkloristiske numre med Music Lyceum Choir fra cypriotiske Pafos, der er årets anden europæiske kulturhovedstad, ”To a New World” af Lars Møller og med Aarhus Jazz Orchestra og endelig Beethovens nok største hit, ”Ode an die Freude” med både Aarhus Symfoniorkester, Music Lyceum Choir og Aarhus Musikskoles Ungdomssymfoniorkester. En absolut fin og værdig åbning, hvor det største bifald gik til dronning Margrethes afsluttende opråb: ”Kom så, Aarhus!”

Fest for folket

Den største fest finder dog sted udenfor, blandt de såkaldt almindelige mennesker, og dem er der mange af. Da GAFFA kommer ud fra Musikhuset, er hele midtbyen proppet med mennesker – ifølge DR omkring 70.000 – der skal se den stort anlagte åbning under ledelse af engelsk-australske Nigel Jamieson – der blandt andet stod for åbningen af OL i Sydney i 2000 – og centrum er af samme årsag afspærret. Det hele bliver sat i gang af dronning Margrethe, der står ved skøjtebanen foran Musikhuset med borgmester Jacob Bundsgaard ved sin side. Hun løfter et lysende papir-vikingeskib over sit hoved, mens tusinder af deltagere i det store åbningsoptog gør det samme, og smuk kormusik, blandt andet ”Drømte mig en drøm i nat” – Nordens ældste folkevise nedskrevet på noder, fra cirka 1300 – lyder fra talrige opsatte højttalere og fra sangere i tårnet på det kulturkanoniserede Aarhus Rådhus.

Så bevæger optoget, nu uden dronning Margrethe, sig langsomt ned mod Aarhus havn sammen med seks store, lysende vikingeskibe på hjul. På det forreste vikingeskib befinder sig eksempler på den danske kulturarv i form af blandt andet nogle lysende Jellingesten, citater fra Grundloven – og den færøske sangerinde Eivør Palsdottír, der med sin kraftfulde, lyse og meget rene stemme synger en smuk ordløs sang til akkompagnement af en blanding af folkemusik, elektronisk musik og korstemmer fra de opsatte højttalere. Eivør har dog ikke nogen synlig mikrofon – om end der i teorien godt kunne gemme sig en i foret på hendes store sælskindsfrakke – og man får derfor indtrykket af, at der er tale om playback. Lidt ærgerligt, når hun ved talrige koncerter har vist, at hun sagtens kan synge igennem. Det samme er tilfældet med et af de andre skibe, hvor den førnævnte dansk-tyrkiske sangerinde Luna Ersahin – der i øvrigt bor i Aarhus – står i front. Hun synger senere en føromtalte sang "Hør en stemme", atter uden synlig mikrofon. Hele tiden kører der musik over højttalerne, en stemningsfuld blanding af korsang, elektronisk musik og mere jazzede toner.

Flot er det under alle omstændigheder, og det samme er fyrværkeriet, der løbende fyres af, og de lysende skibe, der også rummer storskærme, hvor børn fortæller om deres håb og frygt for fremtiden. Skibene er desuden ladet med ting, der peger i retning af klodens potentielle undergang såvel som overlevelse: Truede dyrearter, træer, vindmøller og meget mere.

Decideret gribende

Optoget bevæger sig ned mod Aarhus havn og ender på området Mindet over for Dokk1, byens snart to år gamle, imposante bygning for Hovedbibliotek og Borgerservice. Her er de store siloer og en kran lyst imponerende op, og det hele kulminerer, da et stort kor placeret ved Dokk1 synger ”Drømte mig en drøm i nat”, og de seks store lysende skibe tager opstilling på kajen med stævnen i retning ud over vandet, mens de mange deltagere i optoget står ved siden af med deres lysende papirskibe. Det er decideret gribende. De store siloer viser nu smukke naturbilleder, men pludselig tager hele scenariet en dramatisk drejning, da filmen toner over i dommedagsagtige scenarier med naturkatastrofer og smeltende poler. Det hele ender dog i ro og harmoni med to smukke sange fra Eivør, nu på engelsk. Den sidste sang er i duet med Luna Ersahin, men igen fremstår vokalen som playback, da hverken Eivør eller Luna har synlige mikrofoner, og jeg står ret tæt på førstnævnte – men igen: De kan være skjult i tøjet. Dog et ærgerligt usikkerhedsmoment ved et ellers gennemført show.

Helt færdige er vi dog ikke, for pludselig dukker lokale DJ Static op på en hævet scene 10 meter over jorden. Med sine to pladespillere og sine velkendte evner på beatmix og scratch leverer han et solidt dj-sæt med elskede feststartere som Beatles’ ”Come Together” og Queens ”We Will Rock You” og hiphop-klassikere som Grandmaster Flashs ”The Message” og House of Pains ”Jump Around”, mens breakdansere i orange sikkerhedstøj danser rundt i den store kran, og mere fyrværkeri bliver brændt af. Det hænger ikke særlig godt sammen med det øvrige tema, men er en god og uforpligtende fest, som varer cirka et kvarter, inden det hele er slut.

Provinsiel afslutning

Det vil sige, helt slut er det stadig ikke, for pludselig, mens DJ Statics dj-podie bliver kørt ned i jordhøjde, og han begynder at pakke sit udstyr sammen, hører man først hele Coldplays sang ”Viva la Vida” og dernæst hele Ray Dee Ohhs ”Jeg vil la’ lyset brænde” over højttalerne. To fine popsange, jovist, men numre som absolut intet har at gøre med kulturbyens tema ”Rethink”, tværtimod. Noget af en antiklimatisk og provinsiel slutning på en ellers respektindgydende aften. Og skibene? Jeg troede faktisk, at de ville ende med at blive sat i vandet og så skulle sejle et eller andet sted hen, om ikke andet så rundt om havnekajen, indtil de var ude af syne. Men nej, de bliver blot kørt væk til et afsides hjørne af havnen. Endnu et mindre antiklimaks.

Storslået har åbningsaftenen dog været, og med en tydelig symbolik. Vikingeskibene peger selvfølgelig tilbage på Danmarkshistorien og på en driftig periode i samme, men når de bliver lastet med truede dyrearter og vindmøller, kommer man straks til at tænke på Noahs ark og på en truende syndflod og apokalypse, hvad enten det skyldes klimakatastrofe og/eller verdenskrig – en frygt, som ikke just er blevet mindre ved tanken om, at en erklæret klimaskeptiker med et iltert temperament har aflagt ed som USA’s 45. præsident præcis 26 timer tidligere.

Denne vinteraften synes alt dog at ende godt på Aarhus havn, bare vi står sammen og respekterer hinandens forskelligheder. Alt klappede, også publikum, og der var hverken forsøg på terrorangreb, tumult eller nogen, der faldt i vandet. At det så kostede 17,5 millioner – herregud, det er stadig kun en tiendedel af, hvad det kostede at producere ”1864”-serien på DR1, og ofte koster kvalitet altså kroner. Jeg blev godt underholdt, oplyst og måtte af og til knibe en tåre. Tak for i aften – vi ses derude i Kulturhovedstaden, hele året ud.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA