x
Ufokuseret udspil fra Gaslight Anthem-frontmand er ikke uden kvalitet

Brian Fallon, Sleepwalkers

Ufokuseret udspil fra Gaslight Anthem-frontmand er ikke uden kvalitet

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det andet soloalbum fra The Gaslight Anthem-frontmanden hedder Sleepwalkers, og det lyder da også på nogle punkter som noget, han kunne have lavet i søvne.

Albummet rummer ingen melodiske eller tekstlige overraskelser for kendere af Fallons musik. Temaerne centrerer sig ligesom på forgængeren Painkillers omkring (ulykkelig) kærlighed, dødelighed og drømme, alt sammen pakket ind i et blue-collar sprog med tekstlige referencer til blandt andet The Who, Tom Waits og The Beatles.

Mens Fallons tekstlige univers ikke har udviklet sig meget, er han siden Painkillers blevet mere modig i sit instrumentale udtryk. Selvom instrumentalen til tider forekommer malplaceret – som på nummeret ”Neptune”, hvor et pibeorgel supplerer det hårdtslående intro-riff – rammer Fallon også plet. Titelnummeret bliver sat i gang af blæsere, og her spiller det musikalske udtryk rigtig fint sammen med tekst og melodi.

Der er imidlertid noget ufokuseret over albummet. Fallon blander en masse musikalske udtryk, hvilket medvirker, at albummet ikke fremstår som en helhed. På åbningsnummeret ”If Your Prayers Don’t Get To Heaven” er der Motown-vibes, på ”My Name Is The Night (Color Me Black) bevæger vi os i rockgenren, mens albummet afsluttes på folk-manér med ”See You on the Other Side”. Det er et singer-songwriter-album, hvor hver enkelt sang kan spilles på en akustisk guitar, selvom Fallon pakker dem ind i forskellige musikalske stilarter. Det medvirker dog, at albummet ikke helt lyder, som om det ved, hvad det selv vil.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA