Internationalt potentiale – med plads til forbedringer

K-Phax, Bonzaiscenen, GrimFest

Internationalt potentiale – med plads til forbedringer

Anmeldt af Lise Sastakauskas | GAFFA

Der er ikke meget hjemmeproduktion over det, K-Phax spiller på Bonzaiscenen lørdag nat. I så fald kunne mumble-rapperen være hentet fra amerikanske græsgange, men ikke desto mindre er K-Phax opvokset i Sønderjylland. Han er ganske ung og har allerede en musikkarriere, der er internationalt lovende. I forhold til hvad jeg ellers anmelder, er jeg nu på udebane, så tilgiv mig, hvis jeg taber street credit undervejs. Nu til sagen:

Det, første der slår mig, er den energi, K-Phax indtager den forholdsvis beskedne Bonzaiscene med. Forestil dig en Duracell-kanin på speed og i selvsving på en trampolin. Sådan bevæger K-Phax sig rundt scenen, mens han rapper. Publikum følger med i den dur, især de meget unge mennesker, der skippede Kellermensch for at vente på det purunge talent.

Under “Failure” forsegles den tætte publikumskontakt med disse, og det sker med udveksling af et par håndtryk og en dåsebajer. Som nummeret skrider frem, bliver det tydeligt, at mumble-rapperen gerne vil invitere os til at være en del af hans K-Phax Clan, som han kalder det.

 

Udfordret live

Jeg er lidt i tvivl, om jeg forstår det samspil, der er, mellem dj’en og K-Phax. I så fald: Når Keith Birongo, som han hedder til daglig, skal have luft, strømmer hans stemme stadig ud af højtalerne, selvom han ikke rapper i mikrofonen.

Ikke at jeg fortænker Keith Birongo i at skulle have luft, men tricket kommer alligevel til at lugte af billig play back. Måske er det noget, der hører til genren for at gøre de mumlende tekster tydeligere? Jeg ved det ikke, men om ikke andet bliver jeg efterladt med en lidt halvlunken fornemmelse.

Alt i mens fortsætter det med mosh pits på mosh pits. Det unge publikum er fuldstændig ekstatiske, så K-Phax må trods alt have fat en den lange ende. Nuvel, som de catchy beats ruller hen over “Matrix”, er det svært ikke at blive bare en lille smule begejstret selv.

Begejstringen er derimod svær at spore hos dj’en, der det meste af tiden ser ud til ikke at ville være der – og det neddysser hype-fornemmelsen. Ligeledes falder koncertens mere stille nummer igennem, dels fordi efterskole/folkeskole-mosh pitten stadig kører, og dels fordi K-Phax synger pivfalsk. I det her tilfælde klæder mumble-rap ham trods alt bedre.

 

Stort håb for K-Phax

K-Phax kommer dog 100 procent tilbage med “Punk”, der synes at hælde yderligere benzin på publikumsbålet. Folk vælter rundt!

“Oh My God” er dog mere tilbagelænet i sammenligning til “Punk”, men ikke desto mindre også et kæmpe hit blandt de fremmødte. Personligt synes jeg, “Rebellions” er en af de mest spændende skæringer fra K-Phax, og det nummer skulle egentlig også have været koncertens sidste nummer. Men fordi stemningen er høj, tager K-Phax lige “Oh My God” en gang til. Det er altså god stil, når publikum er oven ud begejstrede.

Jeg går dog fra koncerten med en lidt blandet følelse. Jovist, der er helt klart internationalt potentiale i K-Phax, men live er der stadig plads til forbedringer. Jeg er dog ikke i tvivl om, at K-Phax nok skal komme efter det, så derfor lander aftenens præstation på tre meget flotte stjerner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA