x
ANMELDELSE: Masser af power og rå liderlighed på nyt Calvi-album

Anna Calvi, Hunter

ANMELDELSE: Masser af power og rå liderlighed på nyt Calvi-album

Anmeldt af Signe Aarestrup | GAFFA

Kønsidentitet, magt og kødelige lyster er omdrejningspunkterne på den nye plade fra Anna Calvi med det passende navn Hunter.

Albummet kommer fem år efter den engelske singer-songwriters sidste plade og er co-produceret af Nick Launay (Nick Cave), mens Adrian Utlev fra Portishead og Martyn P. Casey fra the Bad Seeds har givet en hånd med på henholdsvis keys og bas.

Calvi minder stadig en del om PJ Harvey, ligesom det fortsat er det raffinerede guitarspil og Calvis stemme, som kan gå fra det skrøbelige til det kraftfulde på et splitsekund, der er i centrum.

Intronummeret "As a Man" lægger ud med en listig basrytme, der leder tankerne hen på et sultent rovdyr på jagt efter sit næste bytte, mens Calvi synger ”If I was walking and talking like a man…”. Mens teksten til Alpha lyder: ”I am an alpha/ I divide and conquer”. Højdepunktet er den melodiske "Don’t Beat the Girl out of My Boy".

Kunne man ønske sig mere af pladen, skulle det være, at Calvi gav energien endnu et nøk op og droppede et par af de mere stille passager.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA