x
Støjrocker i selvsving

Thurston Moore, Teater Momentum, Odense

Støjrocker i selvsving

Anmeldt af Christoffer Henneberg | GAFFA

Thurston Moore trakterede en udsolgt sal på Teater Momentum i Odense med lidt over en halv times improviseret, skurrende guitarstøj. Det imponerede ikke GAFFAs anmelder.

Det var ellers en stor dag i Odenses progressive musikkredse, da det i sommer blev annonceret, at selveste Thurston Moore ville spille et soloshow på Teater Momentum i efteråret. Samtidig var det unægtelig et scoop for teatrets nye musikalske tiltag, Momentum Musik, på hvis imponerende efterårsprogram man med Moore nu kunne sætte trumf.

Thurston Moore. Navnet emmer af storby og støj. Mere specifikt af newyorkerkvartteten Sonic Youth, der op igennem 1980'erne udforskede et frugtbart landskab mellem melodisk rock og atonal guitarstøj. Men associationerne peger også længere tilbage i tiden, til postpunk og no wave-scenen på Manhattan i slutningen af halvfjerdserne, som han har dokumenteret i krøniken No Wave. Post-punk. Underground. New York 1976-1980, der udkom i 2008. Moore er en New Yorks største nulevende rockambassadører. Ingen tvivl om det.

Ikke at aftenens koncert havde behøvet at stå i fortidens tegn. Moore er ikke længere interesseret i at være ”Thurston Moore fra Sonic Youth”, og det er jo foreståligt nok. Siden gruppens opløsning i 2011 har han – blandt meget andet - udgivet en række soloalbum, senest sidste års glimrende Rock and Roll Consciousness, der fik kastet fem stjerner efter sig af GAFFAs anmelder Finn P. Madsen. Man kunne have håbet på en time med sange herfra i en unik, intim setting.

Hvad vi i stedet fik var lidt over en halv times improviseret, avantgardistisk guitarstøj. I 35 minutter filede og sled Moore på sin Fender Mustang med først en skruetrækker, siden et stempel og en trommestik. Som sad denne støjprofessor alene i sit laboratorium og undersøgte nogle ret bedagede idéer om friktion og dissonans. Havde det så bare haft lidt aktualitetspræg..

I begyndelsen var det rendyrket kattejammer, men efterhånden kunne man da godt ane nogle af de tråde, der indgik i Sonic Youths karakteristiske tekstur. Da var det imidlertid næsten allerede forbi.

Den ultrakorte seance delte tydeligvis vandene, og om ikke andet for dét vil den formentlig blive husket længe. For nogle var det uden tvivl et fascinerende indblik i et guitarikons maskinrum. Nogle vil sikkert også hylde kunstnerens coolness og kompromisløshed.

Den enkeltes oplevelse af koncerten afhang vel i det hele taget af de forventninger man måtte have haft med - og af de forudsætninger man havde til at forstå det, man så fik. Filosofiske, musikalske eller otherwise. Personligt ville jeg hellere have overværet en fuld Eric Clapton prøve at stemme sin guitar.

Thank you for your feedback, sagde Moore så, da han ikke gad slide og file på sin guitar længere. En del af publikum, denne anmelder medregnet, sad tilbage med en flad fornemmelse af at have overværet en genopførelse af Kejserens Nye Klæder. På den måde viste teaterkulissen, som koncerten foregik i, sig at være ganske passende.

Lad os håbe, at Thurston Moore tager et band og en sætliste med, hvis han skulle lægge vejen forbi Odense en anden gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA