x
Christopher: Under the Surface

Christopher
Under the Surface

ANMELDELSE: Christopher satser lidt, men ikke nok

GAFFA

Album / Warner Music Danmark
Udgivelse D. 22.02.2019
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Single og albumåbner ”My Heart” er en fin popskæring, men kunne måske også have været skrevet til en MGP-finalist. Og ”rap”-sekvensen (er det Christopher selv, der prøver at lyde som en Ankerstjerne-type?!) kunne jeg have været foruden. I øvrigt passer teksten slet ikke sammen med Christophers titel som forlovet med kæresten. Ikke særligt troværdigt udgangspunkt. Pressemeddelelsen afslører da også, at Christopher selv ikke har været inde over andet end vokal, og at han ”blev forelsket i omkvædet, og kærlighedssorger er jo universelle”. Jeg savner allerede lidt dybde. Men lad os nu se, hvad der venter på pladens resterende syv numre.

Der er lidt mere oomph! i Christophers vokal på ”The Chancer” end hidtil set – han er blevet voksen siden Closer. Men for pokker, hvor skal man passe på med at bruge ”tiny dancer” i sin (eller, sin, du ved...) tekst, når man ikke hedder Sir Elton John. Men jeg anerkender, at Christopher som kunstner faktisk tænker over, hvordan han kan bevæge sig væk fra sin faste plads som fistelstemmen med nudelhåret. Om det så er den rigtige retning, han bevæger sig i, har jeg ikke besluttet mig for endnu...

Singlen ”Irony” er håbløst klichéfyldt, men det er stadig rart at se en kunstner føle et vist ansvar for at opdrage, med en stor fanbase hos den yngre del af befolkningen. ”High” er generisk og ligegyldig. Stærk vokal, jovist. Ingen dybde. ”Grow Up” forsøger at have dybde, men handler om at have lyst til at være barn igen, fordi det er hårdt at være voksen. Christopher får ingen tudekiks herfra. På ”Just Kiss Me” er Christopher lidt på udebane og leger med en mere soulet retrolyd uden at lyde alt for Bruno Mars-agtig. Og det klæder ham enormt meget. Også ”Bad” og ”Monogamy” har lidt frækhed i sig med leg med bas og lidt growl på vokalen, ikke helt ulig Charlie Puth. Men igen er det tekstmæssige univers helt absurd kedeligt.

Christopher skal have masser af kudos for at forsøge at bryde med sit ”gamle” image. Men hvorfor så ikke satse lidt mere, når nu man er i gang? Sats på en ukendt, men lovende sangskriver med lidt mere på hjerte, prøv med nogle instrumentale satsninger... bare gør noget! Under the Surface prøver, men når ikke helt i mål. Vi lander i midten for nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA