x
Sebastian: Hun Nåede At Klappe Hunden

Sebastian
Hun Nåede At Klappe Hunden

ANMELDELSE: Spilleglæden trumfer sangene på solidt udspil

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 26.04.2019
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Når man lytter sig gennem Sebastians 31.(!) studiealbum, virker det ikke tilfældigt, at vi er i 40-års-jubilæet for udgivelserne af hans Bertolt Brecht-fortolkninger Tiderne skifter og den politiske Cirkus Fantastica. To markante Sebastian-udgivelser, som lagde spor ud for hans fremtidige virke. Det var samtidig en periode, hvor hans musikalske kumpaner blandt andet var guitaristen Nils Henriksen og bassisten Michael Friis, der begge stadig hænger på.

Og det er i høj grad spillemændene, der holder albummet kørende for den altid eventyrlystne Sebastian, der som sangskriver gerne vil lidt af det hele. Han veksler stadig mellem den klassiske sangskriver og den mere fabulerende fortæller. Hans nære og sentimentale sange som ”Lille hjertesang” er nok blandt de flestes favorit-Sebastian, men på Hun nåede at klappe hunden er det mere den store fortæller og musikant, der træder frem bakket op af et iderigt orkester, som virkelig forstår at holde musikalsk legestue, og i mangel af stor stemme giver han mere end god plads til korsangerne Misen Groth, Gry Harrit og Anne Seier. Det er mere end bare smittende i den zydeco-inspirerede ”På bagsiden”. Albummets stærkeste sang er dog ”Rejsen til Amerika”, hvor Sebastians sprukne stemme står afklædt og skrøbelig i en kritisk refleksion over tidernes og egen udvikling.

Hun nåede at klappe hunden er den gamle mester i fin form, hvor han virkelig holder sig til de velafprøvede formler, som bare stadig virker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA