x
Tilforladelige Westlife

Westlife, Nibe Festival, Store Scene

Tilforladelige Westlife

Anmeldt af Troels Frøkjær | GAFFA

Det irske boyband Westlife havde sin storhedstid i 00’erne og har solgt millioner og atter millioner af plader. Bandet har opnået at få ikke mindre end 14 singler på den britiske single-hitliste fra 1999-2006. Det er kun overgået af Elvis Presley og The Beatles. Wow!

Det var oplysninger, som disse der mødte publikum på Nibe på storskærmen, mens intro-musikken spillede, og der blev banket en stemning op. Masser af den slags facts, hvor mange Grammys, hvor mange koncerter, hvor store events etc. etc. Det har jeg lige godt aldrig oplevet før som intro til en koncert. Det virkede underligt. Som om bandet ville forsikre publikum om, at hvis de nu ville få en dårlig koncertoplevelse, så skulle de være klar over, at det var et ubegribeligt stort navn, de havde overværet.

Det viste sig faktisk også til dels at være nødvendigt, for som oplevet så ofte før, så lader det nordjyske publikum sig ikke sådan uden videre dupere. Her må man levere varen, hvis man skal sætte en fest i gang, og det gjorde det gamle boy-band kun til dels.

De fire generaler

De steg op bag det enorme trappepodie, som fyldte næsten hele scenen under røg og larm og var klædt som fire generaler med hver sin farve, hvis vi nu skulle komme til at forveksle dem. Bandet var delt i to på hver sin side af dette trappepodie og spillede koncerten igennem uinspireret og gav ikke de fire drenge megen mod- eller medspil i deres forsøg på at få Nibes publikum med.

Den forreste tredjedel af publikum havde en fest, og mange sang da også med rundt om på pladsen. Mest kvinder. Der var tydeligvis mange, der nød gensynet med ungdommens popidoler, men for de fleste af vi andre forekom det lidt fesent.

Masser af tøjskift

Tre-fire gange i det halvanden time lange sæt var der en lang pause, hvor de fire queens var ude at skifte tøj, så fik vi en lang tegnefilm med de fire i hovedrollerne på skærmen bag scenen, eller vi fik interviews med de fire, der fortalte om deres start på musikkarrieren. Gab!

Vi fik covers med både ABBA og Billy Joel, ”Uptown Girl,” som også har været et stort hit med Westlife-drengene. Men vi skulle helt frem til det lange cover-medley med Queen, før jeg for alvor opdagede, hvor gode sangere de fire drenge vitterligt er. Den del gjorde de imponerende flot, selv med et orkester, der ikke magtede at give Queens musik den pondus, den rettelig burde have.

Som de showmænd, de fire er brugte de ellers alle tricks i bogen for at få publikum med: De talte på dansk, de talte om fodbold og alkohol, de havde det danske flag på scenen og de fortalte, at dette var sidste koncert, inden de vendte hjem til Irland for at spille nogle helt enormt store koncerter.

Koldt som i en brøndgravers røv

Vejret var nu heller ikke med de fire showmen, det var en seriøst råkold sommeraften i Nibe, hvor selv ikke Skalsskoven kunne bringe tilstrækkelig med læ til, at vi ikke stod og frøs som små hundehvalpe. Der var som en anden nordjyde (Allan Olsen) ville formulere det: ”Koldt som i en brøndgravers røv”,

På et tidspunkt beder en af de fire sangere publikum synge med og retter mikrofonen mod folkemassen, men hiver den hurtigt tilbage igen da næsten ingen tilsyneladende kender teksten og giver samtidig sidemanden ” the look”.

Alt i alt en tilforladelig koncert med ok god pop, som givetvis har givet Westlife-fans en god oplevelse, og det er vel i grunden ikke så ringe endda.

 

Sætliste:

Hello My Love

Swear It Again

What About Now

My Love

When You're Looking Like That

Uptown Girl (Billy Joel-cover)

Mandy (Scott English-cover)

If I Let You Go

Better Man

Queen-medley

I Have a Dream (ABBA-cover)

Unbreakable (kort version)

Queen of My Heart (forkortet version)

What Makes a Man

You Raise Me Up (Secret Garden-cover)

Flying Without Wings

World of Our Own

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA