x
Folk-girl med fuld smæk på slog til med et elektronisk drive

Sharon Van Etten, Roskilde Festival, Avalon

Folk-girl med fuld smæk på slog til med et elektronisk drive

Anmeldt af Finn P. Madsen | GAFFA

Rygtet om den kvindelige kunstner med bid er gået i forvejen. Eftermiddagskoncerten med amerikanske Sharon Van Etten bliver fuldt fortjent det store tilløbsstykke med et propfyldt telt på Avalon-scenen, mens regnen kommer ned fra oven som fint støv. Et vejr, der passer perfekt til kunstnerens mørke melankolske univers.

Sharon Van Etten entrerer til tonerne af Portishead med sit fire mand store band. De sætter ind med det skarpe skyts fra start, hvor de tre første numre falder regntungt og med fuld smæk på. "Jupiter 4" lægger sig som en tung drone med bas, trommer og synth, mens Van Etten gestikulerende og dansende kaster sig frem og tilbage på scenen. Vi har her med en kunstner, der føler sine sange og lægger hele sin sjæl i.

"Comeback Kid" er lyden af elektropop, der lyner sitrende og intents, mens Van Etten slår sig på brystet op til flere gange, og synth-bassen går igennem marv og ben. "No One’s Easy To Love" bliver skubbet fremad med tungt drive og får med sit opløftende ørehængeromkvæd publikum til at koge over af begejstring. Begge er de og førstnævnte hentet fra Van Ettens fremragende album Remind Me Tomorrow fra i år. Den kandiderer som et af årets allerbedste udspil. Et album, hvor sangskriver-folk-genet er droppet i forhold til et nyt klædeligt og stramt elektronisk udtryk.

Sharon Van Etten virker overvældet over det store fremmøde og de taktfaste bifald, og kvitterer med ”Oh, thank’s for hanging on in this weather. You must be troopers”. Det løsner op for det stramme udtryk, og koncerten falder betydeligt i kadence. "One Day" og "All I Can" er betagende i deres udlægning, her er mere fyld på end studieversioner, og Van Etten får lov til at vise, hvilken glimrende sangskriver hun er.   

”I used to be free/I used to be seventeen/” vrænger Van Etten, mens trommerne driver det uimodståelige surfrock nummer frem. Nok er det lidt siden, at den 38-årige kunstner var 17, men gejsten og det at være ovenpå kan ingen tage fra hende. Da tonerne til sidste nummer, den elektroniske "Serpents" bliver flænset op af Van Ettens trashede guitarspil, kan ingen være i tvivl om, at den tidligere sangskriver folk-girl har sadlet om med en vrede og intensitet, der nærmest minder om en Patti Smith på toppen.

Sætliste:

Jupiter 4

Comeback Kid

No One's Easy to Love

One Day

All I Can

You Shadow

Malibu

Hands

Black Boys on Mopeds (Sinéad O'Connor-cover)

Seventeen

Every Time the Sun Comes Up

Stay 

Serpents


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA