x
De sidste hits fra bonghovederne

Cypress Hill, Roskilde Festival, Arena

De sidste hits fra bonghovederne

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

Når det kommer til airplay gennem årene på campingpladsen på Roskilde Festival, deler Cypress Hil vel nærmest førstepladsen med Rage Against the Machine. Det er stort set umuligt at gå forbi en lejr, uden at de på et eller andet tidspunkt går amok til bassen i "When The Shit Goes Down" eller den sindssyge energi i "Insane In The Brain".

Men som så mange andre bands fra 90'erne kan det være svært at holde kadencen oppe i det nye årtusind. Derfor var det en fornøjelse at høre B-Real og Sen Dog genforenet med DJ Muggs på den fantastiske Elephants on Acid fra sidste år.

Man kan sagtens gribe mikrofonen, selvom man nærmer sig 50

Det var derfor med en god portion entustiasme, at jeg stillede mig op ved Arena til et sidste hit fra bonghovederne. Allerede fra start er der dog omrokeringen i opstillingen. Det er nemlig ingen ringere end Mix Master Mike, der sætter koncerten i gang. Han er ikke DJ Muggs, men som medlem af Invisibl Skratch Piklz og Beastie Boys' faste dj er han kendt som en af de bedste og funkyste dj's på planeten jorden. Dette ry fornægter sig ikke, da han powerscratcher sig gennem et hæsblæsende, medrivende opvarmningssæt, der lægger op til cannabis-kongerne.

Og da de entrerer scenen til den splinternye "Band of Gypsies" er som om B-Real og Sen Dog overhovedet ikke er et levn fra fortiden, men derimod, med deres syrerap, repræsenterer en art klassiker-rap, hvor man sagtens kan gribe mikrofonen, selvom man nærmer sig de 50.

Eksperimenterende, tonstunge klassikere

Naturligvis er der langt mere respons, da de bevæger sig over i hovedværker som "Hand on the Pump" og "The Phuncky Feel One". B-Real med den nasale og alligevel kommanderende stemme er en stærk styrmand, og med Sen Dog som sin løjtnant guider han os igennem de bas-baskende klassikere. DJ Muggs havde med de første to Cypress Hill-album kreeret fantastisk eksperimenterende og tonstunge klassikere, der blev soundtracket til mange steneres teenage-år også uden for hiphop-genren. 

I Arena bliver de tidliige hits mixet sammen med nyere numre som "Tequila Sunrise" og "Dr. Greenthumb", og det fungerer i det store hele flot. Dog er der en gennemgående retro-feel, som gør, at man ikke helt lever sig ind i rap-versene som andet en syng-med-rim-leg. Derimod er Mix Master Mike mere dragende. Han cutter og scratcher i verdensklasse, og da han udfordres til battle af percussionisten Eric Bobo, er det en regulær fryd for ørerne at høre rytmerne blive flået i stykker og ypperligt rekonstrueret. 

Inspiration for Wu-Tang Clan

Mod slutningen modtager B-Real af en dansk kammerat et af de største blålyn, jeg har set i levende live. Hvordan han er i stand til at fuldføre koncerten efter dette er mig en gåde, men ikke desto mindre får vi både "I Wanna Get High", "Insane In The Brain" og ikke mindst "Hits From The Bong". 

De sidste hits fra bonghovederne hiver koncerten op på et behørigt kogepunkt, der er en Roskilde-afslutning værdigt. At de til sidst sniger den godt nok DJ Muggs-producerede, men alligevel ikke hjemmedyrkede "Jump Around" ind, tjener dem ikke til ære. Men alt i alt danner deres funky, tunge, mudrede musik skole.

Cypress Hills show burde være en inspiration for Wu-Tang Clan i, hvordan man faktisk kan fremføre hektisk hiphop live.  

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA