x
Emma Acs: While I Shoot From My Fortress of Delusions

Emma Acs
While I Shoot From My Fortress of Delusions

Eksperimenter bag fæstningens tykke mure

GAFFA

Album / Third Coming Records
Udgivelse D. 31.01.2020
Anmeldt af
Nanna Frank

23 minutters fuldstændig kompromisløst eksperimentelt lydbillede er, hvad Emma Acs præsenterer for os på sin nye udgivelse While I Shoot From My Fortress of Delusions. Med et frustrationsskrig mod Gud som åbningsnummer kaster Acs distortede basgange, rockede saxofoner, strygerarrangementer og elektronisk trap af sted mod os – alt  mens det lyriske univers trækker på referencer og temaer som middelalderens heksejagte.

Der er lang vej fra den psykedeliske rock, som Emma Acs i 2011 introducerede omverdenen for på sin debutsingle ”Fever”. Alligevel er den ærlighed og sårbarhed, der ligger i hendes kunstneriske DNA, intakt på dette tredje (mini)album fra musikerens hånd.

”Blessed are the Faithful” lægger ud med lyse orgeltoner og skaber en forestilling om, at vi skal på en rejse mod en religiøs opvågnen. I øjeblikket, Emmas vokal rammer ens trommehinder, ændres denne forestilling dog til en historie om, hvordan fortælleren ikke kan relatere til kirkemusikken og måske i virkeligheden leder efter den opvågnen, kirken lover. Det engleagtige kor sætter tonen, mens Emma synger sin frustration ud. En frustration over ikke at have fundet sin vej og en frustration over, hvordan det føles at være fortabt.

Emma Acs har selv udtalt, at albummet er blevet til i en nærmest manisk tilstand efter afslutningen på et parforhold, men at det samtidig ikke er et trist album. Det er derimod et vredesudbrud. Hvilket kan mærkes i de eksperimenterende melodier, der er bundet sammen af den stringente vokal. Særligt under ”My Beloved (Lost to Begin With)”, hvor den legesyge saxofon står på en bund af pulserende bastrommer, mens vokalen på en og samme tid både er usikker og sindssygt intens. Det er en kærlighedsballade om at være fanget i et kærlighedsspind, og det fungerer.

Det er tydeligt at mærke, at Acs har pakket sine rødder i rockmusikken væk på dette album og er blevet tiltrukket af netop vrede og de aggressioner, der normalt er at finde i hiphop og elektronisk techno-lignende musik. Disse referencer kommer i særdeleshed til udtryk på ”Disarmed”, hvor den akustiske guitar og de distinkte strygere bærer versene, mens omkvædet kortvarigt bryder ud i en autonom rocket reference. Det tætteste, vi kommer på den tidligere lyd.

Fordi albummet ikke varer længere tid, bliver det en sammenhængende oplevelse at være vidne til. Det er syv sange, der er kædet sammen af store følelser, som på en og samme tid bearbejdes, mens de holdes inde af sammenbidte tænder og dybe indåndinger. While I Shoot From My Fortress of Delusions er en smuk fortælling om kærlighed og identitet, men bliver desværre en kende for eksperimenterende og spaltet til at kunne få mere end fire stjerner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA