x
Sublim lydoplevelse ophøjer guilty pleasure-pop

NOAH og Danmarks Underholdningsorkester, Odeon, Odense

Sublim lydoplevelse ophøjer guilty pleasure-pop

Anmeldt af Adam Bouttai | GAFFA

Troels Gustavsen har siden 2015 ageret solo popsmed i den tidligere duo NOAH. Som soloprojekt har musikken bibeholdt sin overdrevne brug af ekko, cheesy tekster, andenstemme-kor og formulariske, om end kommercielt duelige produktioner.

Lixtallet i sangene er vitterligt en joke. Faktum, at NOAH bevæger sig i børnebogsniveau, kan nok godt modificeres til stemplet "lettilgængelig pop". Selvfølgelig skal det med i betragtningen, at de færreste sange har decideret lange sætninger. Lixtallet i "Kære Mor" giver dog mindelser om indskolings-poesi. Fred være med det, der skal jo produceres kalorietom fast music til et pop-hungrende publikum. Der er en grund til, at det hedder metervare – folk vil have meget af det.

Moderne tider med modne instrumenter

Med en kort ouverture entrerer skiftevis orkester, band, maestro og ikke mindst hjerteknuser Gustavsen scenen. Med elspade-riffs, hi-hat-opbygning, stryger-indtog og et stortromme-beat åbnes der med pop i den storladne skuffe på "Ekko" fra 2013-debutalbummet. Originalversionens euro-dancede synths lugter langt væk af DKBN og Mokaï-branderter i Randers. Diskoteksklichéerne viger dog heldigvis for en solid holdindsats, som løfter nummeret til noget, der er værd at lægge øre til i 2020 mere end blot på guilty pleasure-playlisten.

Det er ganske symptomatisk for resten af aftenen. Med et tyve personer stort symfoniorkester og kvartet-backingband i ryggen, så er det ekstraordinære da også mere eller mindre forventeligt. Desværre er der for mange intermezzoer med historiefortælling. Nuvel, publikum morer sig gevaldigt over Gurli Gris-anekdoter og lidt stillingtagen til sing-along-forbuddet, men der ryger altså momentum.

"Det' Okay" rammer dog alle de rigtige tangenter, strenge og stempler. NOAH's nasale stemmeføring virker upåklageligt. Gustavsen har en solid popstemme, der dog først i anden del af koncerten gives luft i fraseringerne og tør lade sig udfordre. "Før Vi Falder" rækker ekstra dybt ind i følelsesregistret og gør brug af et rigtigt fint c-stykke. Følelserne får også et nøk opad med dejligt violin-fingerspil og en fin feel-good note under "I Morgen" fra 2019.

Koncertens foreløbige kulmination rammer i temposkiftet mellem "Alle Går I Stykker" og den ultra-følelsesladede "Vågn Op". Denne får en velfortjent ekstra dosis rumklang på vokalen til glæde for alle salens hjerter, der står på klem. Akustikken kommer her virkelig til orde, hvad angår dynamisk rækkevidde. Forskellen mellem nøgne tangent-anslag det ene øjeblik og stryger-storm i næste har en ganske hårrejsende effekt.

På nodepapiret er det jo ikke verdens mest interessante akkompagnement, men der skal lyde de største roser til Danmarks Underholdningsorkester samt NOAH's fire-mand store backing band. Formulariske tracks løftes op på et niveau, hvor man som mavesur anmelder også har lyst til at være. Det er derfor et lidt uheldigt tidspunkt, at der annonceres barpause efter "Vågn Op". Koncerter bør opleves uden afbrydelser.

Hermesetas i MP3-format og engelske gloser

Efter 25 minutter tages der hul på de sidste 40 minutter af koncerten. Alt for sukkersøde "Dine Fodspor" skal kickstarte et pause-koldt publikum. Det lykkes dog solidt med en ganske opløftende vekselvirkning mellem strygere og stortomme. Dette i sådan en grad, at man helt glemmer, at tracket egentligt er Hermesetas i MP3-format.

Koncertens eneste engelske gloser leveres på "83". Det er catchy, det er feel-good, det er godkendt teenageidol/heartthrob vokal, men det er altså ikke videre banebrydende. Det engelsksprogede track er dog NOAH's største Spotify-succes som soloartist, og det afspejler sig da også i publikumsreaktionerne med adskillige fællesklapslaver.

Alt er forbi, før det nærmest er gået i gang igen

NOAH’s mest succesfulde nummer er mest af alt lyden af saltvandstårer, der rammer overfladen på Neskaffen spædet op med Morgan tirsdag formiddag efter det store break-up. Gode fraseringer, der tør lidt mere end tidligere på aftenen, afslutter den ordinære spilletid efter 25 minutter inde i anden halvleg. Det er en kende antiklimatisk. Som det er sædvanen i de klassiske genrer, så trampes der i jorden, når der siges "bravo" og kaldes encore. Ekstranummeret "Over Byen" flankeres af en god portion arme med fremstrakte mobiltelefoner, crescendo og en stor applaus til scenens 25 musikere.

Når diverse hensyn er medregnet, kan man konkludere, at aftenens koncert har løftet det generiske op til det ekstraordinære. Med for mange breaks, der smider momentum væk i flere passager, og allerværst med den 25 minutter lange midterpause, så ender den samlede vurdering dog ikke i de højeste luftlag for denne type ultra-kommerciel popmusik.

Det er rimeligt at påstå, at NOAH normalt ikke er en musikalsk sublim oplevelse, men det er dét jo så alligevel i aftenens kontekst. Så længe populærmusik ikke forsøger at være mere, end det er, så skal æbler selvfølgelig sammenlignes med æbler og pærer med pærer. Når et lettere bedaget nummer som "Over Byen" lukker og slukker på så storladen maner, så skal denne aftens poppræstation ud over det sædvanlige selvfølgelig også fremhæves.

Koncertsalen er simpelthen et akustisk mirakel. Med et prismærke på den onde side af en halv milliard, så har Odeon lydmæssigt været hver én krone værd. Det er genklangen af kommunale velfærdsbesparelser i millionklassen, og det lyder himmelsk. Eminent lyd til trods, så er der simpelthen for meget triviel udenomssnak og pauser til, at denne koncert opnår sit fulde potentiale.

NOAH-sætliste:

1. Del:

(Ouverture)
"Ekko"
"Vi Brænder"
"Det' Okay"
"Når Vi falder"
"I Morgen"
"Alle Går i Stykker"
"Vågn op"

2. Del


(Ouverture)
"Dine Fodspor"
"Endnu En Nat"
"83"
"Ved Det Godt"
"Kære Mor"
"Alt er Forbi"

Encore:
"Over Byen"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA