x
Matt Berninger: Serpentine Prison

Matt Berninger
Serpentine Prison

Fængslende solo-debut fra Mr. National

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 16.10.2020
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Mens Aaron Dessner har lånt sit magiske touch ud til Taylor Swift, har Matt Berninger været i studiet med ingen ringere end Booker T, og det er der kommet et afsindigt stemningsfuldt og behageligt-på-den-der-melankolske-måde album ud af. For hvor det seneste The National-udspil var en usammenhængende og slatten rodebutik, er Serpentine Prison helt anderledes formfuldendt og vellykket.

Berninger er ingen ringe tekstforfatter og har som vanligt et solidt greb om sit lyriske udtryk. Enkelte gange skyder han imidlertid ved siden af. Det bliver sangene nu kun sjældent dårligere af –selvom åbningsnummeret, ”My Eyes Are T-shirts” (det er de jo ikke, Matt!) er det rene vås. Og nej, det er ikke en særlig snedig metafor, det er bare dumt. Ellers er der ikke de store fingre at sætte på albummet, der er en helstøbt omgang, hvor Berninger tydeligvis har gemt en stak af de bedre sange i skrivebordsskuffen til sig selv.

Booker T’s orgelspil (lyt bare til ”One More Second”!) og fremragende produktion er med til at give albummet organisk fylde og tekstur. Særligt ”Loved So Little”, ”Take Me Out of Town” og ”Collar of Your Shirt” (vi bliver i afdelingen for beklædning af overkroppen) er en fryd at lægge ører til, og ligesom hans kære kollega har fremtryllet en perle sammen med Taylor Swift, har Matt tydeligvis haft godt af lidt lydmæssig luftforandring.

Serpentine Prison byder ikke på de store overraskelser og er på mange måder, hvad man kunne forvente – og håbe på – af et Matt Berninger-soloalbum. Jeg ville gerne skrive noget i retning af, at ”man naturligvis savner Dessner-brødrenes musikalske hittepåsomhed og musikalske mod”, men det gør man faktisk ikke. Numrene er nænsomt iklædt lydbilleder, der med let afsæt i soul og country fremhæver deres styrker og kvaliteter – og dem er der mange af. Der er måske ingen støjende rockudladninger, buldrende trommer eller elektroniske strejf, til gengæld er der rigelige mængder varme og dybde i både musik og vokal.

Det forlyder, at Berningers oprindelige plan for et solo-udspil var en coverplade. Det kom han heldigvis fra igen, for det ville virkelig være ærgerligt at skulle undvære nogle af sangene her – måske bortset fra den med T-shirt-øjnene, men så heller ikke flere. The National-fans går ikke galt i byen her. Og det gør generelle tilhængere af noget så gammeldags som den gode sang heller ikke. Jeg tager gerne en ekstra nat eller to i detentionen på fængslet her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA