x
Støjrockerne er stadig yderst relevante i deres sølvbryllupsår

Speaker Bite Me, RECession Festival, Radar, Aarhus

Støjrockerne er stadig yderst relevante i deres sølvbryllupsår

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Der er som bekendt ikke blevet afholdt mange festivaler i år, men RECession Festival kan ikke bremses. Den aarhusianske indendørs festival for musik af den mere nicheprægede karakter flyttede fra maj til slut-oktober, og så kunne den godt gennemføres – med siddepladser, sprit og afstand, naturligvis. Men udelukkende danske navne. Med det høje smittetryk rundt om i Europa er der stort set ingen bands, der kan turnere over landegrænserne for tiden, og selv programsatte svenske Mankind måtte i sidste øjeblik aflyse grundet høje smittetal i deres hjemregion.

Et af de to hovednavne på plakaten er Speaker Bite Me. Det melodiske og nuancerige støjrock/indierockband har eksisteret i 25 år og er dermed festivalens ældste band. De er kendetegnet ved spredte udgivelser og ditto koncerter, især i de senere år, men kvaliteten er altid høj. Også i aften, selvom gruppen kun har fået 45 minutters scenetid, som er lovlig lidt for en gruppe med et bagkatalog på seks album – og med mange lange sange på repertoiret. I øvrigt deres første koncert i et år.

Gruppen lægger ud med et nyt, forholdsvis langsomt, repetitivt, langsomt opbyggende og næsten instrumentalt nummer med titlen ”Fuck Yes”, hvilket vist også er det, Signe Høirup Wille-Jørgensen synger til sidst i sangen, som tekstens eneste ord. Nummeret er præget af både melodiske og støjende guitarflader og er en god stemningsskaber, men måske lige lovlig skitsepræget, hvis man sammenligner med, hvad Speaker Bite Me ellers har på repertoiret. Måske er det et work in progress?

Så er der anderledes elegance over det efterfølgende ”Sweet Expectations”, der ligesom halvdelen af sættet er hentet af Speaker Bite Mes seneste album, det to år gamle og aldeles fremragende Future Plans. Kasper Deurells bas pumper løs under støjguitar og foran solide trommer fra Emil Landgreen, og Martin Ilja Ryum og Signe Høirup Wille-Jørgensen duetsyngende vokaler klæder hinanden fornemt. Senere synger de smukt i kor i blandt andet ”Act” og den forholdsvis langsomme ”Uh-Ah”, der med sine 20 år på bagen er sættets ældste nummer.

”Bongo Bizarre” viser gruppen fra deres mindst larmende side, med Martin Ilja Ryum bag keyboardet. Den afdæmpede sang citerer finurligt Pink Floyds klassiker ”Wish You Were Here”, og senere er det Signe Høirup Wille-Jørgensen, der stiller sig bag tangenterne på et andet nyt, valsende og mere vredt nummer, ”More More”, der, så vidt jeg kan opfatte det, handler om incel-bevægelsen, altså mænd, der hader kvinder. Et højaktuelt emne og en ganske velskrevet og iørefaldende sang, der viser, at der stadig er masser af bid i Speaker Bite Me.

Sættets sidste sang er titelnummeret på den krigstematiserende Future Plans, der ikke er blevet mindre aktuel i de to år, der er gået siden udgivelsen. Lydniveauet er højt, og både Martin Ilja Ryum og Signe Høirup Wille-Jørgensen gør undervejs i koncerten også brug af det klassiske trick med at vende deres guitar mod forstærkerne for at skabe feedback. Dog i afmålte doser, og i det hele taget er blandingen af støj og nænsomhed forbilledlig hos Speaker Bite Me, der stadig er yderst relevante her i deres sølvbryllupsår.

 

Sætliste:

Fuck Yes

Sweet Expectations

Act

Bongo Bizarre

Uh-Ah

Ruin

More More

Future Plans


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA