x
Go Go Berlin: Expectations

Go Go Berlin
Expectations

ANMELDELSE: Det grovkornede bryder gennem lakken

GAFFA

Album / Mermaid Music
Udgivelse D. 08.10.2021
Anmeldt af
Jens Dræby

Forventningerne til Danmarks nye engelsksprogede og folkelige rockband har på godt og ondt drevet trioen tilbage til en overordnet rocket lyd, på godt og ondt. I første omgang helt klart til det bedre set i lyset af den tandløse og polerede pop-ep, Lyfe, der blev udgivet under pandemien. Der er dog en let indforstået melankoli i udtrykket, som lader til ivrigt at genfinde charmen fra New Gold og Electric Lives. Alligevel har albummet her en flot vævet rød tråd gennem ballader og stærkt producerede numre, som er mere end bare Christian Viums vokal.

"Better Off Alone" er fuldt ud på linje med tidligere Go Go Berlin-smaskere og kommer helt sikkert til at få en solid plads på sætlisten til den kommende turné. Det nye, popbetonede Go Go Berlin møder elguitarerne og den brede sangskrivning, der er klar til A-rotation på P4. Man kan næsten kun føle sig i gode hænder, når denne ørehænger følger to allerede stærke tracks, der henholdsvis kører et flot og poleret guitar-groove i stilling på "Call it Karma" og låner friskt fra Jungles funkrytmer på "Replicator".

På én gang er Expectations en samling stærke og stadionparate tracks, men også farlig tæt på farrock-territorium, hvor det bliver aldeles ufarligt med nedslebne kanter. Et nummer som "One Night" lyder praktisk talt som alt andet poprock nogensinde, og Christian Viums stemme får heller ikke så meget at rive i. På "Murderer" er det en anden historie, for her er sangstemmen det hele, og det holder lige akkurat takket være en medrivende solo, der afløser omkvædet og den let poppede boblende baggrund i lydbilledet.

Et andet højdepunkt er "Palms in California", hvor den flotte sang og den velsmurte maskine går op i en højere enhed. Det lyder først som noget, HAIM kunne have søsat både med basgang og kvalt guitar, men det løftes til vanligt Go Go-niveau på omkvædet med "We could live forever...", og det må ikke gå ubemærket hen, at Go Go Berlin godt kan lege lidt, når sangen pludselig strækkes ud over andet vers.

Fans af bandet vil givetvis modtage lyden på den nye plade med kyshånd. Det er ikke så vildtfarende som The Ocean, og det er mere poleret end de første plader. Der er dog ingen fare for, at rocklyden endnu er faset ud, og det er betryggende at vide, at ikke alle danske bands bruger rocken som bare et springbræt til stadig grådigere popmusik.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA