x
Smash Hit in KB Malken 

Malk De Koijn, KB Hallen, København

Smash Hit in KB Malken 

Anmeldt af Peter T. Aagaard | GAFFA

Det tog sin tid. Nedlukning, restriktioner og siddende arrangementer med vagter, der tyssede, så snart vi sparkede vores hænder eller klappede vores ben, har efterladt os hudsultne efter rigtige koncerter. Og endelig efter halvandet års abstinenser kan vi nu løsne spændetrøjen og lytte til Malk De Koijn. 

Egentlig stod de allerede på scenen under nedlukningen, men blot foran drive-in publikum, der via bilradioen kunne tune ind på musikken i sikker dommedagsafstand. Det var bestemt også en oplevelse at give respons med blink og dyt. Jeg glemmer aldrig, da jeg og eks-pap-ungerne ekstatisk smadrede nakkestøtterne og viftede dem ud af vinduerne i Hyundaien, da “Musclebundt” bragede ud over parkeringspladsen i Kastrup Lufthavn. 

Men nu står vi her forventningsfulde og så tætpakket, at vi kan sniffe sidemanden m/k’s rief, hvis vi har lyst, mens den velvalgte opvarmnings-dj, legendariske Katrine Ring spiller sjældne (og funky!) franske lakplader. Da de tre bananer, vi stadig ikke kan nå, men nu trods alt må række ud efter, går på scenen, lyder der et brøl af dimensioner fra de 4500 fremmødte i den udsolgte KB Hal. 

Velkommen hjem til trygge hænder og dunke af bollemælk

Allerede fra første fløjt er samspillet med publikum på plads, da Tue Track rapper, at han får folk til at stivne som en runkeklud, brager det tilbage “Vi har så meget bollemælk at vi stiller dunke ud!” Vel at mærke en linje fra “Malk De Koijn går på gymnasium”, et albumcut fra næsten 20 år gamle Sneglzilla – tal lige om nerdcore.

Vi er i trygge hænder. Da vi taktfast skråler “Velkommen hjem!”, taglinen fra “Radion Ska' Kneppas”, råber vi det på en måde både til Malk De Koijn og til hinanden. Efterhånden er Malk De Koijn mere mellemledermusik end Mellemfingamuzik, for gruppen har redet på det blå skum siden ‘94, og mange fremmødte har nok været med om bord siden. Hvad der er startet som legesyge, stream-of-consciousness associationer er blevet til kanoniske vers, som fans kan rappe med på fra start til slut. 

“Det er første gang, vi spiller her,” fortæller Tue Track, “Men vi har været til mange koncerter i den gamle KB Hal. Der var lyden altid af helvede til. Nu er det vist meget godt, er det ikke?” Og gud, det er den jo. De nedbarberede produktioner på “Nalk” og den forrygende “Fågt op i skalle” runger tungt i hallen, mens vokalerne står klart frem. 

Malk er faren til det, og mest erfarne til det 

Med tre mand på mikrofon, hvoraf den ene også bemander pladespillerne, skulle man tro, at scenen var svær at fylde ud, men trioen er i konstant bevægelse, og Blæs Bukki, der i dagens anledning er iklædt kappe og herrekjole, hvirvler rundt, mens han leverer kaskader af rim. Deres mikrofonkontrol er ærefrygtindgydende, og mange af medrapperne i publikum brækker kæben, når de forsøger at følge med. Det er ikke for sjov, Geo rapper: “Ordet er født, og det er os, der er faren til det, og mest erfaren til det.”

Lige så meget som ordene fylder, står musikken i sig selv også som noget af det fedeste, der er produceret. Produktionerne er mindst lige så opfindsomme som rimene. Overgangen fra de skramlede beats på Smash Hit til den lækre, mere håndspillede lyd på Sneglzilla væves sammen til et lydtæppe, som det i virkeligheden nok kun er Rune Rask, der kan matche herhjemme. 

Hovedproduceren Tue Track afvikler musikken. Det føles ofte, som om han kontrollerer mikrofonen med den ene hånd og powerscratcher med den anden. Andre steder bliver fx Beastie Boys’ “Brass Monkey” smidt ind for at give ekstra liv til de kendte beats. Som koncerten udfolder sig, kommer vi godt ud i krinkelkrogene på de tre album. Et nummer som “Jagt”, hvor gruppen leger jægere med mikrofonerne som rifler over hypnotiske keyboardlyde, er sjældent på sætlisten, og den modtages begejstret.

Rimene får nye dimensioner 

Det kræver sit materiale at spille status quo uden at blive til Status Quo. Det formår Malk De Koijn vedkommende og overlegent ved at lægge så megen power og passion i leveringen, at man tvinges til at lade sig rive med. Til trods for at vi kender rimene som vores bukselommer, får de nye dimensioner, hver gang gruppen spiller. Og hvad der bare var et shoutout til deres homie og pladeselskabsmand, salig Jeppe “Jay-B” Bisgaard på “Smash hit in Aberdeen”, giver mig en tåre på kinden, da de rapper:   

“Nu får de besøg er deres gode ven Lille-Jep 
De siger "Hurraaaaaaaaaaaaa" og begynder at step 
Og flip og dans' for Jep han har et bånd med 
Nu skal de slå græs og Lille-Jep han gir en hånd med
Imens de lytter til det nye bånd på Kunos nye anlæg
Som han fik til sin konfirmation
Og med destination imod hans nye anlæg
Spørg' han, hvem der spiller på båndet for det lyder skægt!
Han skruer op og åbner deres køleskab
Og tager en stor portion ketchtuhl ind i sin flab
Og Lille-Jep han er skide stolt og siger "Båndet det mit!"
Med det nye rå stinkende smash hit”

Den syrede fortælling er ikke til at forstå i første hug, men er nok en allegori over Malks debut. På den måde har Blæs sgu nok ret, da han grinende konstaterer: “Lyt til lyrikken. Det hele giver mening!” Hvorefter Geo spørger hvor mange af os, der har spist ketchtuhl, og vi allesammen lyver om 

Malk De Koijn er filurkatten, der fucker med vores eventyrland, og det føles altid friskt at forsvinde dertil. Når de blotter sig selv på “Kosmisk Kaos”, der til alle tider giver gåsehud, og det virker så stærkt at gå fra gak og gøgl til en metaforisk mavepumper som at “vågne stum op i et tomt rum og købe ord på kredit!” Den står endnu stærkere, fordi den kommer umiddelbart efter den vanvittige, overdrevne “De rigtige Mccoys”, hvorpå Lil Asger og Smør Fizzo runker pjorter og giver din kone pe’d, mens poeten Henrik Nordmand besynger en sommeraften på Mors.

“Det er i virkeligheden et meget mærkeligt nummer,” afslutter de. Jotak.

Langtidsholdbar Malk til bedstemødre og børnebørn 

Inklusiv tre ekstranumre står Malk De Koijn på scenen i to fuldfede timer. Man skulle tro, at hele bagkataloget så var afviklet, men det foregår for eksempel uden besøg fra hverken Los Savejes eller Karate Klanen. Der var ingen nyheder på programmet, men denne foreløbigt største indendørskoncert viser, hvor langtidsholdbar Malken er. 

Samtidig gjorde publikum deres til at skabe symbiose ved en energiudladning fra start til slut, og at crowden er udvidet, således der både er bedstemødre og børnebørn i kulten, gør det endnu mere livsbekræftende at tage turen til Langestrand.

Det står til troende, at gruppen destillerer, mens andre fortynder, for de bliver bedre og bedre til at fremføre deres smash hits. Musikken bliver også stadigt mere vedkommende og leverer et testamente til, at midt i en single-tid, hvor det ene streaming-nummer afløser det andet, har de lavet tre af dansk musikhistories vildeste albums. 

Det var et Smash Hit in KB Malken.

 

Sætliste:

Malk De Koijn går på gymnasium

Radion ska' kneppas

Nalk 

Fågt op i skalle

Jans break

Toback to the fromtime

BAB Melkon

Klap din hoddok

5 Øres Ting

Smashhit in Aberdeen 

Jagt

Jim Daggerthuggert

Johnny Torso

Rocstar

Vi tager fuglen på dig

De rigtige Mccoys

Kosmisk kaos

Pige girl

Ekstra: 

Musclebundt

Weekend warrior

Å åå maio

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA