x

Speaker Bite Me
If Love Is Missing It Must Be Imposed

Speaker Bite Me: If Love Is Missing It Must Be Imposed

GAFFA

Album / Exlibris / Universal
Udgivelse D. 03.05.2000
Anmeldt af
Finn P. Madsen

"Uh-ah what have we done this time?", og det er jo et godt spørgsmål fra den danske kvartet Speaker Bite Me. Spørgsmålet kunne lige så godt være, hvad de ikke har lavet denne gang. Efter at have stået på standby på grund af pladeselskabsproblemer har flere af gruppens medlemmer i mellemtiden været på udenlandsk grund til små intime kollaborationer, hvor sangerinden Signe Høirup Wille-Jørgensen bl.a. medvirkede på Bows’ debutalbum. Åbenbart har den længere pause ikke gjort dem godt; det virker nærmest, som om de er gået ind i sig selv på If Love Is Missing It Must Be Imposed. Væk er de dissonante toner båret af det ekstreme flow i de skæve akkordovergange. I stedet virker bandet på I’m Your Friend, Value Of An Hour og Silence Brought Into Fall låste i al deres flirten med det forløste; ja, det meste af albummet foregår i et ensformigt og møjsommeligt tempo, der bevæger sig med samme fart som en snegl. Og nogenlunde sådan fortsætter det meste af albummet; væk er alle de dynamiske modpoler, der gjorde Speaker Bite Me til noget helt specielt i dansk rock. Derfor er If Love Is Missing It Must Be Imposed noget af en søvndyssende sag, hvor selv ikke uventede indputs kan holde én vågen..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA