x

Buju Banton
Unchained Spirit

Buju Banton: Unchained Spirit

GAFFA

Album / Anti
Udgivelse D. 13.09.2000
Anmeldt af
Henrik Bæk

I 1997 blev den jamaicanske sanger Buju Banton nomineret til en Grammy i reggaekatagorien for albummet Inna Heights og har siden da brugt tiden til fortrinsvis at turnere i Europa samt på at finde et egnet pladeselskab efter bruddet med VP Records. Dette er formentlig årsagen til, at vi først nu kan nyde Unchained Spirit, som er titlen på Bujus debut på Anti/Epitah Records..Buju Banton fik sit egentlige gennembrud som kompromisløs ragga-stjerne på Jamaica i 1992 med albummet Mr.Mention, der i 1993 resulterede i en pladekontrakt med Mercury Records og albummet Voice Of Jamaica. I 1995 bekendte han sig åbent til Rastafari-bevægelsen og ændrede samtidig musikalsk stil med albummet Till Shiloh, der viste Buju som en glimrende sanger med dancehall og roots reggae på programmet..På Unchained Spirit fortsætter han stilen og præsenterer i alt 16 skæringer af gennemgående meget høj klasse, produceret af hans mangeårige ven Donovan Germaine samt Tony "CD" Kelly, Steelie & Cleavie og Buju selv, ligesom den musikalske opbakning er i topklasse med navne som The Firehouse Crew, Sly Dunbar, Dean Fraser, Damion Marley, Stephen Marley og Tyrone Downie (Wailers)..Endvidere samarbejder Buju på Unchained Spirit med reggaesangerne Peter "Grandpa" Morgan fra reggaemusikkens førende familie Morgan Heritage (23rd Psalm), Luciano (We’ll Be Alright), Stephen Marley (Poor Old Man), Wayne Wonder (Reunion) og Beres Hammond (Pull It Up), ligesom punkgruppen Rancid gæsteoptræder på Misty Days. På numrene Better Must Come (en gammel Studio One-klassiker) og Mighty Dread skifter Buju stilen ud med et nostalgisk tilbageblik til dengang, den musikalske stil på Jamaica hed ska. Endvidere skal nævnes nummeret Woman Dem Phat på den kendte Unda Wata-rytme, der har været en af de populæreste rytmer på reggaeøen i Det Caraibiske Hav og en vaskeægte "danceteaser"..Unchained Sprit er endnu en glimrende cd fra Jamaicas førende DJ/sanger og må absolut kunne kandidere til en Grammy, næste gang disse skal udgives. Skaf dig straks et eksemplar med Buju og sug de varme dancehall-rytmer til dig!!!.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA