x

2Pac
Until The End Of Time

2Pac: Until The End Of Time

GAFFA

Album / Death Row / MNW
Udgivelse D. 26.04.2001
Anmeldt af
Christian Grubert

Well, ENDNU en Pac-plade… hvad kan jeg efterhånden sige? Parodien vil ingen ende tage, og tro endelig ikke, at dette er den sidste 2Pac-plade, for så bli’r du med sikkerhed skuffet. "Heldigvis" er dette en Death Row-udgivelse, som hans mor også har været ind over, og det hæver niveauet fra hold nu kæft til skru ned. Until The End Of Time er en opsamling af numre fra 2Pacs Makaveli-periode; numre, der ikke tidligere er blevet udgivet. Produktionerne er blevet pudset op af bl.a. Trackmasters, QDIII og DJ Quik, og samtidig er K-Ci & JoJo, Left Eye (TLC) og RL (Next) blevet hentet ind for at give numrene hitpotentiale. Al den sminke virker da også nogle steder; der er faktisk nogle ret fede numre imellem, men der er altid problemer med dobbeltalbum, og når man er død, så er problemet dobbelt så stort! FYLD… der er alt for mange rigtigt ringe numre. Jeg har sagt det før, meeeen… der er altså en grund til, at nogle ting ikke er blevet udgivet, og bør forblive sådan!!! .


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA