x

Simple Minds
Cry

Simple Minds: Cry

GAFFA

Album / Eagle / Playground
Udgivelse D. 02.04.2002
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Det er et stykke sejlivet rockhistorie, der atter forsøger at sparke liv i en hensygende karriere med albummet Cry. Simple Minds kan fejre sølvbryllup som orkester, og som så mange sølvbryllupspar er Jim Kerr og Charlie Burchill noget vaklende i både sang og retning.
Cry er på mange måder tiltalende retrorock som i den stilsikre titelsang, men ellers er det mest for gammelt venskabs skyld, at man lader sig skylle med af Simple Minds' brusende melodiflader og Jim Kerrs opskruede sans for det melodramatiske. Nu har Jim Kerr aldrig haft den helt store stemme, men den er til gengæld en direkte billet til den musikalske tidsmaskine, der fører til 80'ernes store stadionrock, som Simple Minds beherskede til fulde.
I 2002 vil Simple Minds dog gerne lyde af noget andet end rockhistorie, og det skal helst være lidt moderne. De ved bare ikke helt hvordan, og Simple Minds' lette flirten med dancerytmerne lyder bestemt ikke overbevisende.
Den eneste grund til, at Cry ikke er den absolutte fiasko, er, at de i sidste ende ikke vender det storladne udtryk fra 80'erne ryggen, og Jim Kerr kan lyde fortryllende koket i sine romantiske fraseringer. På den måde rammer de ved en tilsyneladende tilfældighed ind i tidens interesse for den hedengangne new romantics.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA