x
Afi: Sing The Sorrow

Afi
Sing The Sorrow

Afi: Sing The Sorrow

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 17.03.2003
Anmeldt af
Keld Rud

Efter mange år i undergrunden har de gotiske punkrockere i A.F.I. fra Californien nu skrevet kontrakt med et stort selskab. Sing The Sorrow bærer da også tydeligt præg af denne overgang. Der har været store, dyre producere på banen (Butch Vig og Jerry Finn), og der er blevet slebet og poleret en del kanter væk. Tilbage står bandets evne til at lave nogle meget iørefaldende sange. Og forsanger Davey Havok meget spinkle stemme, der i al vellyden ofte er ved at drukne. Det er helt klart bandets svageste led. Til syvende og sidst er A.F.I. en noget tilvænnet smag. Jeg foretrækker mine rockretter en anelse kraftigere, grovere og stærkere krydrede. Men hvis man har en mave der kan fordøje A.F.Is pompøse og gotiske poppunk er der masser af melodier at komme efter. Sange som The Leaving Song Pt. II, Bleed Black, Silver And Cold og Girl’s Not Grey er gigantiske hymner, der tigger om at blive sunget med på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA