x
Dave Matthews: Store Vega, København

Dave Matthews, Store Vega, København

Dave Matthews: Store Vega, København

Anmeldt af John Fogde | GAFFA

Hvis man var en af de heldige, der slap gennem det fire minutter store nåleøje og fik fat i en billet til aftenens koncert, så fik man i den grad valuta for billetprisen. Koncerten var markedsført som en solokoncert, og troede man, det betød, at Dave (som han konsekvent kaldes af fans) stille og roligt ville sidde i en gyngestol og spille ballader foran et tilbagelænet publikum, så fik man sig en overraskelse. For det første havde Dave medbragt sin kammerat Tim Reynolds, med hvem han indspillede den dobbelte live-cd ”Live At Luther College” sammen med i 1999, og for det andet magtede de to til overflod at sætte gang i det både stående og til tider også dansende publikum bevæbnet med intet andet end gode sange og akustiske guitarer.

Dave og Tim fik en nærmest overvældende modtagelse, da de luntede ind på scenen præcis klokken otte, og fra opningsnummeret "Bartender" var det tydeligt, at der ikke var mange af de tilstedeværende, der var kommet for lige at tjekke musikken ud. Der var pakket med kæmpefans, der jublede højlydt, hver eneste gang de genkendte en sang, og Daves historier og vitser blev som oftest modtaget med latterbrøl. Faktisk havde den amerikanske sangskriver så god kontakt til publikum, at der sjældent skulle mere end et hævet øjenbryn eller et smil til at fremkalde en reaktion fra folk. Sidst et koncertpublikum har været så sultent var, da Alice In Chains sidste år spillede deres første danske koncert i omkring femten år.

Hvor Dave talte ganske meget undervejs, sagde den medbragte Tim Reynolds, der stående kun var marginalt højere end den siddende Dave Matthews, til gengæld ikke et eneste ord undervejs, men fik dog lov til at spille to sange alene. Den sidste, fordi de ifølge Dave ikke havde mulighed for at spille sammen så ofte længere, og da dette var sidste job på deres Europaturné, ville han gerne lige høre en ekstra af Reynolds' sange denne aften. Begge sange var instrumentale, men hvor den sidste var stille og lidt kedelig, så var den første interessant ved at være baseret på et rytmisk tema, som Reynolds spillede og optog, og derefter loop'ede og spillede henover.

Dave havde tydeligvis ikke brug for at fedte for sit publikum, men havde alligevel lært sig at sige, ”København, tak fordi I kom. Dette er min gode ven, Tim Reynolds”, hvilket blev sagt på ganske overbevisende dansk. Det var startskuddet til en lang række anekdoter, kommentarer og sjove observationer, der blev fyret af undervejs. Sangeren taler i en sjov og synkoperet stil, der til tider minder om et kryds mellem Forest Gump og Billy Bob Thornton i ”Sling Blade”. Det gør ham bestemt ikke mindre morsom, og da han fulgte sin forklaring op omkring, hvorfor han talte så meget ("I'm talking so much, because I've made an observation. You won't have any problems understanding what I say, because y'all speak better English than I do.") med at gå over i et uforståeligt hillbilly-engelsk, der fik Cleetus fra Simpsons til at lyde som Professor Higgins.

Selvom der var rigtig mange blandt publikum, som insisterede på konstant at råbe på forskellige sangtitler (ham, der blev ved med at råbe ”Christmas Song” skulle have haft nogle på skallen), så var der dog en enkelt skarp hjerne på balkonen, der bidrog til underholdningen ved at bede om ”Don't Drink The Water”, sekunder før Dave tog en slurk af sin termokop. Dette affødte en række skræmte ansigtsudtryk, mens han drak af vandet. Sangen dukkede dog først op senere i sættet i en noget omstruktureret, men meget velfungerende version, der inkorporerede dele af Woody Guthries gamle ”This Land Is Your Land”.

Selvom begge herrer spillede på akustiske guitarer, var der ikke meget lejrbålsstemning over koncerten. Reynolds stod for slide-guitaren og en lang række effekter, mens Dave spillede de rytmiske og funky ting. Dette fungerer ganske fint med undtagelse af de øjeblikke, hvor jamband-mentaliteten viste sit ansigt i form af urimeligt lange guitarsoloer fra Reynolds' hånd. Men ellers blev hovedvægten af sangene leveret med nerve, intensitet og mindst lige så meget kraft, som et normalt rockband får ud af en væg af Marshall-forstærkere.

Men der var da også enkelt helt stille momenter som sangen ”Sister”, der blev indledt med en lang historie om skriveblokering, som endte med et opkald til søsteren, der kommenterede, at han nok ville skrive bedre, hvis han trak hovedet ud af røven, hvilket han så gjorde, og derefter skrev sangen som en modsvar.

Der var gemt et par af de gamle sange til slutningen af det to timer lange sæt, hvor specielt ”Ants Marching” vakte jubel. Men efter en kort pause vendte Dave tilbage alene og iførte sig for første og eneste gang den aften en elektrisk guitar til en version af ”Some Devil”. Herefter fulgte yderligere tre ekstranumre inklusive ”Crash Into Me”, der måske var koncertens højdepunkt. Dermed havde man vel nærmest fået alt, hvad man kunne bede om, men efter højlydte klapsalver dukkede de to musikere alligevel op en ekstra gang og lukkede den to en halv time lange koncert med ”Jimi Thing”.

Der er langt mellem besøgene i Danmark, men når man får en ultra veloplagt Dave Matthews, en lang række af hans bedste sange fordelt på en temmelig lang aften, og masser af underholdende anekdoter, så har man trods alt en fornemmelse af, at det i høj grad var ventetiden værd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA