x
Tom Jones: 24 Hours

Tom Jones
24 Hours

Tom Jones: 24 Hours

GAFFA

Album / EMI
Udgivelse D. 20.01.2009
Anmeldt af
Sohail Hassan

Efter flere succesrige samarbejder med nye kunstnere og genfortolkninger af nutidige hits kommer den levende legende Tom Jones med sit første udspil på det amerikanske marked i 15 år. Amerikanerne kunne kun få glæde af Tom Jones' genoplivede karriere ved at importere hit-albums som Reloaded. Han er blevet godt rund i hovedet, men Tom har værnet om stemmen, velvidende at det er hans guldæg. Den er intakt efter en karriere, som nu strækker sig over 28 album og 100 mio. solgte albums. I'm Alive skråler han på det rockede indlednings-nummer. Denne gang har Tom henvendt sig til sangskrivere som Bono, der svarede, at han ville skrive et nummer om Tom og opfordrede ham til selv at bidrage til sangskrivningen. Det resulterede i det hårdtslående nummer Sugar Daddy og førte til Toms involvering som sangskriver – for første gang – på flere af albummets numre. På 24 Hours vælger Tom at joine den omsiggribende trend med at lave retro-soul-albums. Andre kollaboratører inkluderer Bruce Springsteen og det britiske producerteam Future Cut, der producerer så godt som hele albummet og har valgt en retrosound, der rammer Tom Jones perfekt. Det er en langt mere seriøs Tom Jones, vi møder her, men hit-potentialet er til gengæld langt mindre. Alt i alt et udmærket album, trods det afskyelige cover, som må være et af de grimmeste nogensinde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA