x
Helgi Jonsson: Musikcaféen, Århus

Helgi Jonsson og Call Me Kat, Musikcaféen, Århus

Helgi Jonsson: Musikcaféen, Århus

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

Det er fredag aften på Mejlgade i Århus, og på Musikcaféen er der en stor del, der gladeligt har skrottet X-Factor-afgørelsen for at tage i byen og høre lidt live-musik.

Øverste navn på plakaten denne aften er islandske Helgi Jonsson, der senest har udgivet den flotte og medrivende For The Rest Of My Childhood, som han da også høstede sig hele fem stjerner for i nærværende medie. Inden Jonsson gik på scenen kunne publikum imidlertid glæde sig over en helt formidabel optræden fra danske Call Me Kat.

Call Me Kat (*****)

Call Me Kats udtryk denne aften er ganske enkelt. En sort kjole og et hvidt bånd om panden er det visuelle akkompagnement til musikken, der er yderst nedbarberet i forhold til især sangerindens seneste udspil, den fine Fall Down fra sidste år. Somewhere starter ud med dybe og skurrende keyboard-toner, der danner bund for Katrine Ottosens lokkende stemme, der dog først folder sig ud for alvor i næste nummer, den fremragende Bug In A Web.

Ottosens vokal er fyldig, varm og behagelig, samtidig med at den besidder en sjælden art jazzet coolness, som man bare har lyst til at begrave sig i. Det minimalistiske keyboardspil tilfører det samlede lydbillede en fræk kant, som det er meget vanskeligt ikke at lade sig besnære af.

Katten på scenen fremstår på én gang skrøbelig og i fuld kontrol. Numrenes umiddelbarhed brænder igennem i de sparsomme arrangementer, og det er en sand fornøjelse at lægge øre(r) til. Eneste skår i glæden er det til tider højrøstede publikum, der tager mere opmærksomhed fra den charmerende performer på scenen, end rimeligt er.

Call Me Kat formår med ganske få virkemidler at vride musikkens poppede elementer til sin fordel og få numrene til at spænde meget bredt. Det er på en gang smukt, luftigt og insisterende, og Ottosen synger sine sange med stor indlevelse. Det er i dén grad overbevisende, og yderligere imponerende er det, at hun formår at undgå nogen form for monotoni i musikken, når man tager virkemidlerne i betragtning. Det er simpelthen fortræffeligt.

Selvom fremmødet var pænt denne aften, fortjener Call Me Kat helt bestemt et større publikum. I aften har hun virkelig bevist sit værd.



Helgi Jonsson (****)

Kort efter Call Me Kats optræden går Helgi Jonsson på scenen. De to første numre bliver leveret solo, og det er meget smukt. Følelsen fra For The Rest Of My Childhood begynder at indfinde sig i takt med at de små hår rejser sig i nakken.

Følelsen er dog ikke vedvarende. Det viser sig nemlig, at numrene denne aften har en tendens til at bevæge sig i en mere klassisk pop-rocket retning snarere end det pop-post-rockede udtryk, islændingen lagde for dagen på sit seneste udspil.

Der bliver slået huggende slag på den akustiske gutar, og publikum tages med ud på musikalske rejser af forskellig art af Jonsson, der ikke skjuler sin glæde ved at spille denne aften. Der spilles igennem, og desværre falder Jonssons stemme nogle steder igennem i de mere energiske passager.

Efter et par guitar-eskapader er det blevet tur til at udforske klaveret. ”My next song is the best and most beautiful song I haver ever written”, fortæller Jonsson og pointerer, at selv hans bedstemor kan lide den. Ashes Away er virkelig også et fantastisk smukt nummer, der desværre skæmmes af et respektløst publikum, hvis snakkesaglighed kun er tiltaget i løbet af aftenen.

Tempoet stiger atter efter en dvælen ved det mere stilfærdige udtryk, og uden at det skal ses som nogen kritik, lyder Jonsson mere som Travis end som Sigur Rós denne aften. Om det er den evindelige knævren blandt publikum, der får Helgi til at vælge de mere rockede numre, er ikke til at vide, men han møder fuld forståelse hos denne anmelder, såfremt det er tilfældet.

Efter den prægtige Digging  Up A Tree forlader Helgi og hans to musikere scenen for kort efter at vende tilbage og levere et lidt akavet ekstranummer, der er underligt røvballerock-agtigt, og som falder ved siden af aftenens øvrige sange. Ikke desto mindre har Jonsson denne aften leveret en gedigen koncert, om end han må se sig overgået af den spindende opvarmning.
 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA