x
Diefenbach og Small: Train, Århus

Diefenbach og Small, Train, Århus

Diefenbach og Small: Train, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Small (***)

Det danske synth-pop-rock band Small gik fredag aften på scenen i Århus, foran et sløvt, men familiært minipublikum, med deres eneste udgivelse "Teenage Cover" fra 28. august 2008 som repertoire.

Efter en gennemsnitlig start med numrene "Heaven" og "D.P.O.C.B.S" spillede de unge drenge sig varme med P3-hittet "Holy Cow" og kulminerede under opløftende "Highway Child", som, ledsaget af " Comic Girl", udgjorde programmets ubestridte højdepunkter. Publikums favorit lod i midlertidigt til at være "Sunshine Lover", med dets genkendelige hook og imødekommende udtryk.

Tilskuerne bestod hovedsageligt af, hvad der lignede gymnasieelever, med undtagelse af nogle forældrelignende par. Folk virkede fornøjede, men var samtidigt temmelig apatiske, og vilde gestikulationer blev sparet til fordel for joviale klapsalver. En reaktion, der stod i kraftig kontrast til bandets storladne lyd og den kraftige volumen.

Synthesizerdelen af lydbilledet var playback. Dette virkede meget antiklimatisk, eftersom instrumentet er et af Smalls bærende musikalske elementer. En ridse i lakken, som ikke forbedredes af forsangerens gentagne forsøg på at stimulere på tangenterne.

Trommeslageren Rune Kielsgaard udstrålede en god aggressivitet, og gav sættet velfortjente tæv. Forsanger Andreas Asingh levede derimod ikke helt op til sin rolle som frontfigur. Han fremstod i passager en smule usikker, som om han forsøgte at gemme sig på scenen. Desuden var den elektronisk forvrængede vokal, som gentog sig i samtlige numre, en smule utydelig.

Med et sprødt velproduceret album i bagagen har Small potentiale af dimensioner, som på grund af mangel på sceneerfaring og småskavanker som playback og lignende ikke realiseres fuldstændigt. Det faktum, at Small er unge og mindre erfarne, giver dem en "underdog"-status, men udgør samtidigt deres akilleshæl på de skrå brædder.

 

Diefenbach (**)

Efter et hurtigt sceneskift var turen nået til de ældre og mere garvede herrer.

Diefenbachs præstation var som light øl og danske " jordskælv". Det mindede i nogle dele om en optræden af substans, men var i realiteten hverken rystende eller berusende. På trods af enkle udmærkede fragmenter forblev både Richter-skalaen og promillen upåvirket i størstedelen af koncerten.

Det forhenværende P3's uundgåelige "Up To Your Neck " og "Favourite Friend" fra indiepopgruppens gennembrudsalbum "Set And Drift" fra 2005 blev taget godt imod blandt publikum. Flere var kommet til siden Small, men en mindre gruppering af dedikerede fans gav udtryk for deres store begejstring igennem hele sættet.

Bandets tostemmige vokaler fungerede godt på det melankolske nummer " Seven Years", idet man fik serveret en smule af den ellers manglende indlevelse og tilstedeværelse. Efter "Favourite Friend" råbte publikum, anført af de tolv disciple forrest, på et ekstranummer. Dette indfriede Diefenbach med en fabelagtigt nyfunden energi, som de af uransagelige årsager havde holdt for sig selv indtil da. Det lidt hurtigere og mere upbeat "Glorious" var utvivlsomt aftenens bedste. Bombastiske bil-visuals tonede frem på et stort lærred bagved bandet gik godt i spænd med bandets ændrede attitude.

Med fire album og en nominering til P3-Prisen på bagen kunne man forvente en noget bedre præstation fra rutinerede Diefenbach. Kontakten med publikum var absolut minimal, og man fik til tider fornemmelsen af, at bandet bare ville have showet overstået hurtigst muligt. En statisk optræden kan være overordentlig vellykket, men det kræver en form for karismatisk kompensation, som får jorden til at ryste.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA