x
Billy Cross: Så Langt Så Godt

Billy Cross
Så Langt Så Godt

Billy Cross: Så Langt Så Godt

GAFFA

Bog / Gyldendal
Udgivelse D. 30.03.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

Det er unægtelig noget af en rejse, som den herboende amerikanske musiker, Billy Cross, har foretaget. Hans mesterskab som guitarist og producer - samt i et køkken - er velkendt. Ligesom vi også med et vist gran af stolthed ved, at han har spillet med Bob Dylan. Og da Billy i en menneskealder har været en ubrydelig del af den danske rockscene med fast bopæl midt i København, så føler vi selvfølgelig, at vi har en aktie i foretagendet. Men det, der for alvor har manglet, er historien om, hvor amerikaneren med sølvhåret kom fra, og den får vi nu til overmål.

Vi er selvfølgelig med i den danske del af historien. Årene med Delta Blues Band, som blev til Delta Cross Band, hitpladen "Tidens Tern" med C.V. Jørgensen, de mange musikproduktioner og vennerne i miljøet. Rart at få sendt hilsner til nogle af dem, som ikke er her mere. Til trommeslager Bjørn Uglebjerg, eller i bogens mest gribende afsnit, historien om den amerikanske sanger og guitarist, Gene Sarazen, som herhjemme spillede i blandt andre Buffalo og Rattlers, og som døde tragisk i USA. Her er vi med Billy Cross, der er guitarist og producer på den pladeindspilning i pladestudiet The Automatt, som må have været gudefed, men som man aldrig så på plade, og hvor man blandt andre havde legenden Jim Gordon på trommer - kendt blandt andet fra Claptons Derek and The Dominos' "Layla"-skive - og hvor Cross heller ikke lægger skjul på dennes tragedie. Gordon slog sin mor ihjel med en økse og har siden været på den lukkede. Men det fine ved Cross' tilgang til historien er, at det er ikke dramaet, der er vigtigt. Det er den simple blues over at have mistet en god ven og dygtig sanger. Undertegnede kendte Gene Sarazen lidt. Flink fyr, virkelig.

Hovedvægten i bogen foregår dog i New York. Cross kommer fra en jødisk familie og kommer til byen i 1964 efter at have haft sit første band og i sommerferien med vennerne i bandet at have kørt fra østkysten til Californien. Han begynder på Columbia-universitetet på den nordlige del af Manhattan. Og her er vi med, mens byen åbner sig mere og mere op. Han får et job som fotomodel, og begynder at hænge ud, ligesom hans band bliver skolens mest populære. Og vi møder altså mange kendte med Billy. En aften er han for eksempelvis i byen med Andy Warhol og unge smukke Edie Sedgwick, og Warhol spørger, om Billys band vil være husorkester nede på The Factory, men så skal de droppe ud af skolen, og som vi alle ved, går det job til en vis Lou Reed og hans band, Velvet Underground. Men Cross var der først.

Det er en stadig mere fascinerende fortælling, som 1960'erne bliver til flowerpower og videre, ind og ud af stoffer og forbi alle mulige lokaliteter, som Cheetah-klubben eksempelvis. Det er velkendt, at Cross elsker New York, og her i bogen bliver byen levende og man lærer hele tiden noget nyt. Som da han bliver bandleder på rockmusicalen "Hair", som turnerer over hele USA, eller den nærmest uvirkelige historie om, da et pladeselskab vil satse på den ret talentløse og stærkt feminine Jobriath (1946-83), som en slags amerikansk glampendant til David Bowie, og Cross er med hele vejen og viser endnu en skyggeside i rockbranchen, samt historien om et af de største flop i rockhistorien. Hvilket ikke var Billys eller bandets skyld, men den helt overdrevne markedsføring, som slet ikke kom til at stå mål med pladesalget. God historie fra Billy Cross, som understreger, at det her virkelig er en bog for den, der interesserer sig for amerikansk rockhistorie set indefra. (Jobriath, som døde af aids i 1983, er siden blevet rehabiliteret af beundrere som Morrissey og Neil Tennant fra Pet Shop Boys. Red.).

Langt senere kommer vi frem til jobbet hos Bob Dylan, som Billy får, fordi en klog mand, der har set flere hundrede håbefulde guitaristers optagelsesprøver, råder ham til at skrue helt op for spaden og spille Dylan ud af lokalet. Det virker, og efterfølgende er han med på turné over det meste af verden, samt på en liveplade og en studieskive. Og det er ikke sjov, det hele. På et tidspunkt bliver Cross kaldt til samtale og frygter, at han skal fyres. Det bliver han ikke, men skal i stedet fyre sin gode ven, bassisten, som han har spillet i band med i årevis, og som fik ham med hos Dylan. Cross mister en ven på det. Og så videre og så videre.

Stærkt anbefalelsesværdig bog fortalt frit fra leveren.
Tak for sangen, Billy Cross.

Billy Cross:
Så Langt Så Godt
Gyldendal
192 sider
Kroner 249,- (vejledende)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA