x
Marmaduke Duke: Duke Pandemonium

Marmaduke Duke
Duke Pandemonium

Marmaduke Duke: Duke Pandemonium

GAFFA

Album / 14th Floor Records
Udgivelse D. 14.05.2009
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Et sideprojekt fra de to skotter Simon Neil, fra Biffy Clyro, og JP Reid, fra det mindre kendte Sucioperro, og anden del i en koncept-trilogi om karakteren Duke. Nej, det skorter ikke på ambitionerne og tankerne bag, men musikken lever dog ikke helt op til det højtravende oplæg. Åbningsnummeret Heartburn kunne med lidt god vilje være løftet fra vores egne Vetos seneste album, mens de skæve, dansevenlige Silhouettes og Music Show leder tankerne hen på både MGMT og især Foals. De gør de to skotter udmærket, og man kan sagtens fornemme, at de har haft det sjovt med musikken. Desværre kammer den musikalske legestue over, som albummet skrider frem, og de finurlige musikalske detaljer bliver mere og mere indforståede, som den spøjse puddelrock-guitar på Erotic Robotic, math-rock/funk/disko-bastarden Je Suis Un Funky Homme og den helt igennem gøglede Skin The Mofo, der både har calypso-rytmer og steel drums - man sku' nok ha' været der. Festligt, fjollet og halvgodt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA