x
Gogol Bordello: Orange Scene, Roskilde Festival

Gogol Bordello, Orange Scene, Roskilde Festival

Gogol Bordello: Orange Scene, Roskilde Festival

Anmeldt af Lars Löbner Jeppesen | GAFFA

Det er ikke længere kun blandt publikum, at man kan støde på gøglertyper, for nu har de sågar fået tiltusket sig adgang til Orange Scene. For som erstatning for den obligatoriske hiphop-aflysning (dette år Lil' Wayne) havde Roskilde Festival hyret Gogol Bordello, hvilket skulle vise sig at være et sejrstræk.

For med newyorker-immigranternes musikalske benzinbombe af punk og Balkanfolk mejslede Eugene Hütz og co. sig ind i festivalannalerne. For selvom koncerten må have været det mest kulørte og tekstmæssigt uforståelige, der har underholdt på Orange Scene siden Manu Chaos koncert i 2002, formåede Gogol Bordello på magisk vis at sætte ild i et soldovent publikum.

At kalde frontmand Hütz for en energibundt, er noget af en underdrivelse, for den mand må simpelthen spise Duracell-batterier med brændevin på til morgenmad. Med ham som indpisker var scenen sat til en fest med et energiniveau så intenst, at man ikke engang kunne stoppe et stykke jointpapir ind imellem mellemrummet mellem sangene.

Som et målrettet maskingevær spyttede sigøjnerarméen sine opildnede sange ud fra scenekanten, så forbipasserende simpelthen var nødt til at stoppe op og tage del i festen. Og således kan koncerten godt ende med at blive den bedst besøgte på festivalen, trods publikums begrænsede kendskab til bandet.

Det er ærlig talt ikke hver dag, man ser musikere arbejde så hårdt for føden, og Hütz kunne velfortjent bade sig i sejrsrusen og valgte i bogstaveligste forstand at afkøle sin svedige overkrop i en flaske rødvin under koncertens finalenummer. Nu har Roskilde Festival aldrig været glad for at booke det samme navn to år i træk, men i Gogol Bordellos tilfælde burde Esben Danielsen & Co. overveje at gøre polka-punkerne til husorkester.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA