x
Diverse kunstnere: The Woodstock Years

Diverse kunstnere
The Woodstock Years

Diverse kunstnere: The Woodstock Years

GAFFA

3 x CD / Sony Music
Udgivelse D. 27.09.2009
Anmeldt af
Torben Holleufer

Det er måske en kende langt ude at behæfte denne udgivelse af store hits fra sluttresserne med Woodstock-mærkatet. Skal nok ses som Sonys forsøg på at deltage i den markering af 40-året for den store festival, som ellers har været en lukket fest hos Warner. Men når det er sagt, så er det en god idé dels at udgive en række af studiepladerne med nogle af dem, der tegnede tiden og festivalen, ledsaget af optagelser fra de enkeltes optræden på Woodstock.

Her er vi dog ude i den samlende 3-cd med dels en række af de bands, son var i stald hos Sony og som spillede på Woodstock, samt en del der tegnede tiden - og så også en række vildskud. Tænker her på Scott McKenzies San Francisco-hymne fra vestkystens kærlighedssommer, Fleetwood Macs Albatross, ligesom det er lidt uforståeligt, at forlængst glemte bands som Pavlov's Dog lige skal med her. Men bortset fra det, så er det tre skiver, der i den grad vækker minder og som kan være en rigtig god introduktion til tiden og en masse god musik.

Men igen, der er altså ikke meget Woodstock-mudder over Simon & Garfunkels Fagre Voksne Verden-udtog, Donovans midt-1960'er ting, såsom Universal Soldier og Colours, eller tilbageblik til filmen Easy Rider med The Byrds. Når jeg alligevel glædes over denne udgivelse, er det fordi den er spækket med tidsbilleder, der bare væltede ud og tegnede en tid, som syntes at bære uendelige løfter om frihed og grænseløs kærlighed. Som når John B. Sebastian og resten af The Lovin' Spoonful sang om Summer In The City, Santana ville gøre den gamle Peter Green-sang Black Magic Woman til et verdenshit, Grace Slick i spidsen for Jefferson Airplane ville synge om Somebody To Love, eller Captain Beefheart & His Magic Band med en ung Ry Cooder ville vise os alle, hvor en anselig del af en Tom Waits' inspiration ville komme fra. For ikke at tale om Johnny Winter's helt uimodståelige slideguitar, som ville tage os ud af Bob Dylans Highway 61 Revisited med en fart, som Mr. Zimmerman selv vist end ikke ville kunne fantasere sig til.

Så okay, der er tale om tre plader, som ville kunne få enhver tresserfest til at køre helt op. Men Woodstock? Nej, der lugter det nok lidt mere af spekulation i et jubilæum, som alle snakkede om.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA