x
RebekkaMaria: Musikhuset, Århus

RebekkaMaria, Musikhuset, Århus

RebekkaMaria: Musikhuset, Århus

Anmeldt af Jeppe Kiel Revsbech | GAFFA

Søsterlig offensiv. Sådan kan man med lidt god vilje oversætte titlen på RebekkaMarias dagfriske album, "Sister Sortie", og det kuriøse navnetræk blev en på alle måder rammende betegnelse for gårsdagens røvrystende sansebombardement gestaltet af den tidligere Lampshade-sangerinde.  

Omringet af et knaldrødt bagtæppe, træskårede blomsterbuske og forvoksede rislamper i pink og gult skær indtog RebekkaMaria med band Rytmisk Sals scene og satte gang i fem kvarters supertjekket og stramt eksekveret electropop, der klingede både af kølig soul og løsslupne urrytmer – og understregede, hvor besnærende en sangskriver den mørklokkede frontfigur i grunden er. 

"Hvad så, Århus – kan I klare lidt pop", spurgte hun storsmilende sit publikum, inden den frejdige førstesingle fra "Sister Sortie", "Oh Solitude", fik lov at forsøde øregangene med herligt naive melodistrofer – ikke ulig Lily Allens veldrejede kitchen sink pop. Herfra pendulerede musikken mellem stringente synthsager som den mildt drømmende "When We Fall" og mere abrupte popfornemmelser som "Soul To My Soul" fra den to år gamle debut, "Queen Of France". 

Netop sangmaterialet fra "Queen Of France" bidrog for alvor til, at begejstringen lettede i Musikhusets rummelige sal. I sange som fornævnte "Soul To My Soul" og det lille radiohit "She Lion" er RebekkaMarias yndefulde vokal nemlig svøbt i en på én gang opklippet og slemt groovende rytmebund, og hænderne på husbondens Johannes Dybkjær Anderssons dejligt abrupte trommespil blev energien og groovet overført med største overbevisning fra plade til scene. Han og de resterende to medmusikanter stod kort og godt som usvigeligt sikre støtter bag hovedpersonen selv, der dermed kunne koncentrere sig om at levere sceneshowet, som blandt andet bød på både dystre masker, cremehvide paraplyer og selvsikre dansetrin. 

Klodset caféstemning

Lysten til netop at danse meldte sig også hos især de kvindelige tilhørere – men det skulle desværre blive ved lysten for en stor del af dem. Af uransagelige årsager havde Musikhuset nemlig valgt at plastre det meste af Rytmisk Sal til med caféborde og stole, der ganske enkelt ikke levnede den store plads til at flytte med fødderne. Den disposition tog ærgerligt nok lidt af festen fra den pænt besøgte sal.Men angreb er som bekendt det bedste forsvar, og den smækre sangerinde forstod heldigvis at se stort på caféstemningen og servere sin electropop med både saft, kraft coolness og begejstring. Sikke en sister sortie!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA