x
The Walkmen og Our Broken Garden: Amager Bio, København

The Walkmen og Our Broken Garden, Amager Bio, København

The Walkmen og Our Broken Garden: Amager Bio, København

Anmeldt af Nadia Parbo | GAFFA

The Walkmen er et band, der aldrig rigtigt har slået igennem til et mainstream publikum, til trods for at dette indie-band kom frem på samme tidspunkt som de anderledes voldsomt populære The Strokes. Dette har intet at gøre med talent, men i stedet en modvilje mod at spille i talkshows og teenageserier. Hvis dette ikke er overbevisende nok, kunne man en mandag i november høre dem spille i Amager Bio. Her var det tydeligt, at der her er at tale om et band, der – på grund af en tendens til ikke at ville tage del i mainstream-musikverdenen – i stedet har brugt deres energi på at blive et helstøbt band, der langsomt – men sikkert – har udviklet sig siden 2002, hvor deres debutalbum "Everyone Who Pretended To Like Me is Gone", udkom.

Opvarmning: Our Broken Garden ****

Det luftige og lettere dramatiske danske band Our Broken Garden varmede stil- og selvsikkert op for deres amerikanske kolleger. Amager Bio virkede som et nærmest perfekt sted at spille deres musik, da spillestedet gav luft til deres storslåede lyd. Da al elektricitet bortset fra de tre mikrofoner på scenen samtidig gik ud i slutningen af deres sæt, beviste Our Broken Garden også at der her er tale om et helstøbt band, der sagtens kan samarbejde fuldt ud – med forsanger Anna Brønsteds smukke stemme i front og til stort bifald optrådte bandet a cappella i mangel på bedre, og prøvede på bedste og charmerende vis at underholde publikum. Mange andre ville gå i panik.

The Walkmen ******

Lidt efter kom The Walkmen på scenen, og startede denne aftens session af gedigen indie-rock. Sangene skiftede mellem den ensomme desperation i "On the Water" over harmonisk perfektion i "We've Been Had" til at komme videre til det lettere dansable med "Woe is Me". Hele tiden var lyden smukt kontrolleret af disse fem New Yorkere, der denne aften spillede i Danmark for første gang. Deres næsten spøgelsesagtige lyd i de mere langsomme sange og den energiske tilstand i de hurtigere af slagsen kom fuldt til udtryk i Amager Bio, hvad det seriøse publikum også var opmærksomme på. Her var der ingen ironiske eller dumsmarte kommentarer til bandet, som man ellers sagtens kan være vidne til, når der bliver spillet i de mindre spillesteder.

Hamilton Leithauser er en professionel og overbevisende forsanger. Han er en slags hipsternes egen private crooner, der oser af rock'n'roll. Som en ven af denne anmelder engang nævnte, da vi for første gang så The Walkmen, da de spillede i musikbyen Omaha, Nebraska, har Hamilton Leithauser en stemme, der rækker til langt ud over det sædvanlige, og som kan blæse dem i de forreste rækker helt væk. Dette blev så sandelig også vist denne aften i København. The Walkmen er et usædvanligt velfungerende band live, men det er Leithausers vokal, der understreger de fleste af sangene. Ikke på grund af sangskrivningen, men fordi der her er tale om en mand med en stemme, der ikke kan holde sig tilbage, når den først bliver sluppet løs.

Når dette er sagt, bør der bestemt også høstes respekt hos resten af bandet. Især brillerede trommeslager Matt Barrick denne aften med en utrolig stram håndtering af trommerne, der buldrede med en overstrømmende glæde for hver enkelt sang. The Walkman er i det hele taget allerbedst, når trommerne og vokalen når op i en højere enhed, som den gjorde det på den hidsige sang "The Rat" fra albummet "Bows + Arrows", hvor halvdelen af salen bestemt må have fået gåsehud, og glemt hvor de var i verden. Når The Walkmen virkelig vil, er de et af de bedste rockbands derude, som dette højdepunkt bevidnede om. Musikalsk sammenspillet energi er netop kodeordet for The Walkmen; hver tone, hver sang får den opmærksomhed den fortjener, men hele tiden er der en kontrol over projektet. Dette lyder måske kedeligt, men det er det ikke: det gør kun at The Walkmen bliver ved med at overraske og imponere gang efter gang. Denne mandag aften i Amager Bio var et helt klart eksempel på den slags.

 

Læs et interview med The Walkmen i GAFFAs artikelsektion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA