x
Shelby Lynne: Tobakken, Esbjerg

Shelby Lynne, Tobakken, Esbjerg

Shelby Lynne: Tobakken, Esbjerg

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den amerikanske sangerinde og sangskriver Shelby Lynne er ikke kendt for at overrende Danmark. Faktisk er det 12 år siden, hun sidst stod på en dansk scene. Dengang havde hun lige udgivet albummet "I Am Shelby Lynne", der blev noget af et gennembrud for hende og blandt andet resulterede i en Grammy som "årets nye navn" – efter seks (!) albumudgivelser med udspring i countrymusikken og en vej med poprocken. Siden gik det lidt ned ad bakke rent kommercielt, men ikke kunstnerisk. Musikken er til gengæld blevet mindre poleret og mere støvet og påvirket af roots, folk, country og blues. Shelby Lynnes seneste album, "Tears, Lies, And Alibis" fra 2010, har hun udgivet på eget selskab efter en årrække på multinationale labels, og for tiden turnerer hun med et ganske lille setup bestående af hende selv og guitaristen John Jackson.

Dette ganske lille band havde fundet vej til Lille Sal på Tobakken i Esbjerg til Shelby Lynnes eneste koncert i Danmark i denne omgang. Salen var fyldt - cirka 150 personer - og med publikum siddende ved caféborde og en lav scene var der lagt op til en intim koncert. Publikum blev da også musestille, da Lynne og Jackson trådte ind på scenen, satte sig med hver sin guitar – Lynne en akustisk, Jackson en elektrisk – og lagde ud med "I'm Alive".

Shelby Lynnes relativt dybe og fyldige stemme stod klart i lydbilledet, og det samme gjaldt de to guitarer. Shelby Lynne spillede en solid akustisk guitar med hårdt huggende akkorder, hvorover John Jackson fik god plads til at fylde ud med stemningsfulde melodilinjer, og så var det en fornøjelse, at man kunne opfange hvert ord i Lynnes tekst. Sangen er fuld af sårede følelser, vrede og barske omkvædslinjer som "Oh if I don't get you back I'll fall upon a railroad track / And let the steel wheels cut right through my bones", men den blev leveret med Shelby Lynnes karakteristiske tilbageholdte fraseringer, hvor hun ikke skærer smerten ud i pap, men overlader noget til lytterens fantasi – med et vellykket kunstnerisk resultat.

Publikum klappede højlydt, og Shelby Lynne takkede pænt, men vi skulle et stykke ind i koncerten, før hun begyndte at løsne op og fortælle lidt anekdoter mellem sangene. Lynne er kendt for sjældent at smile på billeder og for sit kølige blik med de meget blå øjne, men senere måtte hun bryde ud i latter, da hun kom i tvivl om, hvorvidt hun stadig var i Sverige, fordi der ikke var nogen blandt publikum, der drak whisky. En venlig publikummer serverede hende derpå straks en Jack Daniel's, som Lynne dog valgte at gemme til efter koncerten. På scenen drak hun udelukkende cola og danskvand.

Forinden havde vi fået en stribe glimrende sange fra den senere del af Lynnes i dag 11 album store bagkatalog. Et af højdepunkterne var den bluesorienterede "Old Dog" med John Jackson på særdeles inciterende dobro-guitar og fyldigt kor. Senere fik vi "10 Rocks" med en lang afsluttende guitarduel mellem Lynne og Jackson, og herefter fik vi den smukke Johnny Cash-hyldest "Johnny Met June", som Lynne efter eget udsagn skrev på fem minutter, da hun hørte, at manden i sort var gået til de evige musikmarker. I øvrigt kom Lynne senere til at spille den unge Johnnys mor i den fremragende film "I Walk The Line". Endnu en stærk sang var countryballaden "Old #7", en hyldest til den Jack Daniel's, som Shelby Lynne nu tilsyneladende kun nyder uden for scenen. Og en hyldest til den countrymusik, der har betydet så meget for Shelby Lynne.

Mod slutningen af koncerten fremførte Lynne nogle af sangene fra de succesfulde album omkring årtusindskiftet – plader som "I Am Shelby Lynne" og "Love, Shelby", der nok rummer glimrende numre, men som også næsten er for strømlinede i deres mainstream-poprock-udtryk. Disse sange, som "Life Is Bad", "Your Lies", "Killin' Kind" og "Jesus On A Greyhound", fungerede fortrinligt i de mere skrabede liveversioner med eksempelvis en saftig dobro-guitarsolo i "Life Is Bad".

Med ekstranummeret "Iced Tea" sagde Shelby Lynne og John Jackson tak for i aften og tilføjede, at de meget gerne vil tilbage til Danmark – "have us back". Opfordringen er hermed givet videre, for mere end ti år efter sit gennembrud synes Shelby Lynne stadig at være på toppen, bare i en lidt mindre målestok. Og det er ikke kun Sydvestdanmark, der har fortjent et besøg af Shelby Lynne.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA