x
Boho Dancer : Northside Festival, Scene 1, Aarhus

Boho Dancer , Northside Festival, Scene 1, Aarhus

Boho Dancer : Northside Festival, Scene 1, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Northside Festival åbnede ganske stille søndag middag med Boho Dancer. En ung dansk gruppe, som for nylig var en af årets tre vindere af talentkonkurrencen KarriereKanonen, og som også kunne opleves på Spot Festival i sidste måned.

En del af de relativt få, men opmærksomt lyttende tilhørere havde givetvis tømmermænd og var ramt af søvnunderskud, og så passede det jo fint med Boho Dancers lavmælte musik som lydspor til en langsom opvågnen. Gruppen bestående af sanger og sangskriver Ida Wenøe, bassist og guitarist Símun Mohr og trommeslager og guitarist Asker Bjørk fremførte seks sange i den klassiske, tidløse amerikanske singer-songwriter-tradition med elementer af folk og country, og overvejende i et ganske lavt tempo.

Ida Wenøe er en yderst talentfuld sangerinde og sangskriver med en smuk, ren, længselsfuld og ganske let hæs stemme, og hun skriver fine, gerne melankolske sange, ofte ballader, hvor de lange toner i melodilinjerne rigtigt kan få lov at stå og dirre, og hyppigt i valsetakt. Hun akkompagnerer sangene med fint akustisk guitarspil, skiftevis finger- og akkordspil, og hun bliver bakket op af to habile musikere.

Med kun tre musikere på scenen var udtrykket spartansk, og det klædte sangene, hvor besætningen ofte var akustisk guitar, bas og trommer, men til tider tog en af de to øvrige musikere, af og til dem begge, en elektrisk guitar og supplerede lydbilledet med stemningsfuldt, effektindsmurt guitarspil, blandt andet med en god del tremolo, som sendte associationerne i retning af countrymusikken. Ja, slutningen af "Pistols" var nærmest støjende.

Boho Dancer er næsten opkaldt efter en Joni Mitchell-sang – den hedder "The Boho Dance" – men er efter eget udsagn i lige så høj grad inspireret af Patti Smith og Nina Simone. Smiths vrede og vildskab er der nu ikke meget af i Boho Dancers forfinede sange, selvom sangen "Only A Tale" indeholder linjer "he's pissing in the lake", hvilket jo klinger lidt ad Patti Smiths "Pissing In A River".

For det uopmærksomme øre kan Boho Dancers sange godt synes en smule kedelige ved første lyt, men de vokser på en, hvis man folder lyttelapperne ud, og hvis man kan leve med det meget adstadige tempo, som selv Agnes Obel overhaler indenom i krybesporet. Der er masser af fine detaljer i musikken, eksempelvis en tamburin hist og her på det helt rigtige sted eller den sprøde lyd fra Símun Mohrs Höfner-bas. Boho Dancer fortjener nærlytning, og det fik de på Northside. En fin start på festivalens anden dag.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA