x
The Late Great Fitzcarraldos: Listen To The Sound Of The Late Great Fitzcarraldos

The Late Great Fitzcarraldos
Listen To The Sound Of The Late Great Fitzcarraldos

The Late Great Fitzcarraldos: Listen To The Sound Of The Late Great Fitzcarraldos

GAFFA

Album / A:larm Music
Udgivelse D. 01.10.2012
Anmeldt af
Christian Erin-Madsen

Supergruppe kan – om end korrekt – virke som et stort ord at kaste efter d'herrer keyboardspiller Tobias Buch-Andersen (Maborosi), bassist Jakob Millung (Choir Of Young Believers) og guitarist Jacob Funch (I Got You On Tape). For at lytte til deres mellow flader af calypso-inspiration, lidt west coast-inspiration, til tider drømmende indie, til tider let funkyness og behersket, smooth kærlighedsinspiration, der er blevet skrevet i en hytte i Los Angeles, leder mest tankerne i retning af, at det er som et hyggeprojekt for dem. Men dermed ikke sagt, at de ikke gøre det godt, for det gør de.

Faktisk er Topanga deres bedste nummer til dato. Med den lækre, let forvrængede vokal hen over den fængende repetitive melodi og den smooth funkguitar i baggrunden viser de vejen mod kendetegnet for dette album: At de overordnet er modnet i retning af lidt mørkere dybsindighed, men mest af alt flere ørehængere siden den mere neutrale selvbetitlede debut fra 2011. Tag bare førstesinglen Jesu, der allerede har indtaget førstepladsen på P3's Barometerliste i nogle uger. Det skal blive spændende, om de kan fortsætte denne udvikling.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA