x
Bottled in England m.fl: Posten, Odense

Bottled in England m.fl, Posten, Odense

Bottled in England m.fl: Posten, Odense

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

Nordisk 2013 er et fælles skandinavisk musikprojekt: Tag fire nordiske upcoming bands, giv dem 30-45 minutter hver at optræde i og håb, at der kommer nogen og hører det! I aften var første stop på touren, og der var ikke fuldt hus. Men det kan snildt blive næste gang. Hør nu her hvorfor:

Frostfelt: Klaver-baseret inderlighed i flot balance ****
Fra Færøerne kommer kvintetten Frostfelt. Kompositionerne er bygget op omkring et klaver og tilhørende vokal. To keyboards, trommer og blandet percussion bakker op om inderlige engelsksprogede tekster, som kredser om den svære kærlighed. Stemmen er sprød og god, og teksterne tilpas enkle til at vække minder, man selv digter videre på. 

Bandet har så godt som ingen kontakt med publikum. Alle vender de hovedet nedad, og sender melodier efter os, som kunne være noget fra et soundtrack til en amerikansk kærlighedsfilm fra 80'erne. Flere gange er vi lige ved at have et radiohit - men nej, det var afbrudt samleje. Men så pludselig kaster Frostfelt sig ud i et hårdtpumpet klubnummer ved navn "Wake Up". Et i øvrigt glimrende nummer, som dog virker en smule skizofrent mellem klaversonaterne.

Frostfelts lydbillede er lækkert, balanceret og nuanceret. Enkelte numre lugter stadig af øvelokale. Jeg glæder mig til at høre mere fra bandet om et års tid, når de har mere velkomponeret materiale, og det øvrige er poleret mere glat.

HighasaKite: Stort potentiale kæmper imod gentagelser og støj  ***
Fra Norge kommer de lettere indianer-agtige HighasaKite, bestående af to kvinder og tre herrer. Iført en rædsel af en afvasket cowboyjakke, som ville gøre selv Boy George forlegen, står Ingrid Helene Håvik og synger, mens fingrene danser på et keyboard af en slags. Teksterne handler sjovt nok ofte om hende selv og indianere, og scenen er prydet med fjer og små lamper. På den ene side af Håvik står en ung kvinde med keyboard, klædt i hvad der ligner en hvid natkjole. På den anden side en fyr komplet i sort, bærende på en guitar. Bagved har vi keyboard og trommer. Alle er med på en fælles vokal.

Håvik synger generelt lækkert. Hendes stemme minder lidt om en trombone. Første nummer er underligt rodet, men anden sang "My Soldier" fanger virkelig publikum. De øvrige numre minder meget om hinanden, og det virker tydeligt, at de er komponeret af samme person. Bandet forsøger at bryde ud af monotonien ved at blive støjende, men det virker ikke efter hensigten.

"Tysind takk" siger 80'er-jakken fra helvede, da vi pænt klapper efter en omgang fælles råben fra scenen. Hvis nogen sagde, at HighasaKite er drømmende, ville jeg sige "Ja, lige på vippen til søvndyssende..." På nuværende tidspunkt har de for mange x16 af alting, og endnu ikke nok hits og variation til at holde opmærksomheden i længden.

Human Woman: Um-tji pop-rock og hula hop! ****
Dette band indeholder ingen kvinder. Kun to mænd - den ene foran et helt arsenal af trommer og synth, den anden med bas, guitar og vokal. Musikken startes ved tryk på en knap. Og hold så fast - imellem sig har de to gutter en flot kvinde, som svinger med hula hop-ringe. Og hun går ud og skifter tøj undervejs, og nogle af ringene kan lyse.

Human Woman er fra Island og trækker streger tilbage til Primal Scream eller Death In Vegas, bare mere skrabet og klub-orienteret. Teksterne er simple og poppede, og musikken todimensionel og fokuseret på beats. Gutten bag strengene har noget britpop over sig, den anden fyr ligner noget fra YouTube. Deres musik er helt uden skæve takter, og det rykker i et godt balanceret lydbillede. Skulle man kede sig, er det da dejligt at kaste blikket på damen i midten. 

De fleste på gulvet står nu og nikker med nakken, da gutterne på scenen stønner "Love Games..." ind i mikrofonerne. Jeg kan sagtens forestille mig denne musik blive spillet til en fest. Jeg er solgt. Dog ikke så solgt, at det blev til min fest.

Bottled in England: Hårdtpresset manisk duo *****
Dette band er noget af det mest energiske, jeg har oplevet. Fyren på trommer hamrer igennem i dobbelt tempo og brøler ad publikum hver gang et hul i musikken tillader det. Daniel Vognstrup bag keyboardet minder om en dæmonisk nisse, som forsøger at omvende hele salen til sin kult. Det er svært at tage øjnene fra ham. Og han elsker det.

Bottled in England er en dansk duo, som blander hård drum'n'bass med elementer af dubstep. De har bl.a. spillet på Roskilde og føler sig hjemme på scenen. En violinst og en rapper kommer op og leverer begge en velkommen optræden, som løfter alting endnu højere. Men alt andet blegner ved siden af Vognstrup. Hans maniske svingen, råben og hujen og hele hans personlighed og mimik er nok til at bære showet. Mere end bære. Han kyler det i hovedet på os, igen og igen. Nu bliver der danset og rokket med i hele salen. Mine ørepropper er ved at blive rystet løse; jeg skubber dem på plads. 

Publikum lapper det i sig. Vognstrup ryger af scenen og ned blandt os, hvilket får én fyr ud på dansegulvet. Nu kommer en bas frem og lægger sig op af trommernes riven. Naturligvis hjælper det at Bottled er danske og kan tale til os på vores eget sprog. Det hjælper også med en dansk rapper og en violinist. Spørgsmålet er, om duoen kan holde niveauet hvis de spiller i udlandet, hvor dansk rødgrød ikke virker. Men lige nu har de opskriften på solgte koncertbilletter. Så bare kom af sted!

Bemærk: Den samlede karakter er et snit for hele aftenen.

Hør de fire bands her:

17/1: Ballerup, Baltoppen
18/1: Rødovre, Vigten (Dangers Of The Sea erstatter Bottled In England)
19/1: Ishøj, Ishøj Kultur Café
23/1: Næstved, Grønnegades Kaserne Kulturcenter
24/1: Slagelse, Musikhuset
25/1: Frederiksværk, Gjethuset
26/1: Helsingør, Kulturværftet

Køb billetter via spillestedernes hjemmesider.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA