x
Mads Langer: Musikhuset Aarhus, Store Sal

Mads Langer, Musikhuset Aarhus, Store Sal

Mads Langer: Musikhuset Aarhus, Store Sal

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Siden Mads Langer deltog i et af landets nationalprogrammer, nemlig "Toppen af Poppen", er det kun gået én vej for den 29 årige skibonit – og det er op ad stigen. Højere og vildere. I øjeblikket er Langer og bandet så på koncerttogt rundt i det ganske land. Stort set alle steder er udsolgt. Det var det også fredag aften i Musikhuset i Aarhus, hvor omkring 1500 Langer-forgudere havde fundet vej til de bløder sæder og omkring to timers Mads-mekka. Det blev en aften, hvor det i hvert tilfælde blev bevist, at begejstringen for den unge Langer absolut ingen ende vil tage. Om han så havde slået en skid midt på scenen og forladt os igen i samme åndedrag, så havde publikum alligevel rejst sig op og klappet.  

Langer og band indtog den store scene lidt i 21 og lagde fra land med bulder og brag i skikkelse af "Dire Straits" fra netop udkomne "In The Waters". Faktisk en fed start, hvor dele af sangteksten kørte som en slags film bagved bandet og Langer, der lignede en kommende konfirmand i jakkesæt. Der gik forholdsvis lang tid, inden den lidt generte forsanger tog bladet fra munden og fortalte, at første gang, han spillede i Aarhus, var på Musikcaféen i Mejlgade, hvor der vist nok var mødt 15 mennesker op. Til aftenens koncert havde han så formået at samle hundrede gange så mange. Ganske imponerende, og det viser, at det betaler sig at være med i et tv-program i bedste sendetid. Teksterne er klichéer på stribe, men noget fungerer tilsyneladende. "Microscope" fik folk til at klappe med, og den stille "Death Has Fallen In Love" var betagende med Søren Lund med stemningsfuld pedal steel guitar.

Familien Danmark til bal

De indslag, hvor Langer gik skridtet fuldt ud, både i sang og i attitude, var værd at vente på. Det var de øjeblikke, hvor han ikke var i nærheden af den akustiske guitar. For eksempel i "No Gravity", hvor den fik på fulde pedaler.  Jeg var meget imponeret over, hvor god en sanger han var live. Noget er at kunne lyde godt på et album, noget andet er at lyde godt live. Det gør Langer. Han synger formidabelt og med indlevelse. Den indlevelse, der kun begrænsede sig til hans sang. Alle var klædt i sort på scenen, inklusive Langer, og det virkede ikke helt til, at de havde gennemtænkt, hvordan de skulle formå at knække den kode at komme ud over scenekanten. Langers legekammerater udmærkede sig som habile musikere, men det var ikke meget, man så til dem.

Et af de øjeblikke, hvor det hele gik op i et lørdagsbal på Damhuskroen, var i coveret af Peter Bellis "København (fra en DC9)". Jo absolut en fremragende sang i sin enkelhed, men det var som om, at den ikke rigtigt passede ind i programmet, hvor den efterfulgte de mere hårdtslående sager. Langer vandt dog alligevel de 1500 menneskers gunst ved i omkvædet at ændre København til Aarhus C. Det var noget, familien Aarhus kunne lide. Vi fik mere krobal med "You're Not Alone", der gyngede mere tungt, end den swingede.

Flotte solo-øjeblikke

Charmør Langer er god på en guitar, og det kan godt være, at sangteksterne ikke er oppe at støde, men han har en eller anden folkelig appeal, som der ikke kan pilles ved. Og det skal der heller ikke. Da bandet forlod scenen for en stund, og kaptajnen satte sig til klaveret og gav os en fornem version af "Overgi'r Mig Langsomt", stod de svagere øjeblikke også svagere i erindringen. Også "When Silence Falls" fra det nye album stod stærkt med Langer siddende på en barstol og med det fulde fokus rettet mod ham. Selv den hønsegård, der havde taget plads bag mig, formåede faktisk at være stille i alle fem minutter, sangen varede. Forbløffende flot.

Vi måtte dog tilbage til virkeligheden, og det kom vi med aftenens ubestridte lavpunkt, "In These Waters", hvor Ida fra X Factor havde indsunget sangen på video, og den kørte så, mens Langer og bandet forsøgte at følge med. Det føltes bare ikke rigtigt på en eller anden måde, og justeringen af lyden kunne godt have været anderledes. Langers stemme druknede en lille smule i forhold til videoens lyd, der var skruet godt op.

Suveræn afslutning

Langer ved godt, hvordan kagen skal skæres, og afslutningen efter de stående ovationer blev en af de mere særprægede, jeg har været vidne til – men det var absolut også hele aftenens højdepunkt. Pludselig skete der nemlig noget uventet, noget der ikke var planlagt, og det havde jeg siddet i min bløde stol og sukket efter. Koncerten blev til tider en slags teaterstykke, hvor det hele nærmest foregik på sekunder. Jernbanekøreplanen kollapsede så til sidst, da Langer ville sætte gang i sidste sang (selvfølgelig efter at have fået taget billede af publikum til sin mormor), for der var knas med spaden, hvilket fik sat skibonitten ud af spillet i et splitsekund, for hvad skulle han dog sige? Han havde jo ikke planlagt noget.

Til gengæld greb han sin akustiske guitar og gav en dybfølt og hundrede procent akustisk "Fact-Fiction", hvor bandet kom på til sidst i sangen og gav os en fornem finish, hvor publikum var så stille, at man skulle tro, der var fælles hjertestop. Det var ikke tilfældet, og Langer blev hyldet som en statsmand. Måske ikke toppen af poppen, men Langer beviste, at han stadig er godt på vej op ad stigen. Og ja, jeg synes, at dele af koncerten virkede ret rutineprægede, men når man hedder Mads Langer, er en aften på rutinen stadig en god aften.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA