x
Rasmus Walter: Train, Aarhus

Rasmus Walter, Train, Aarhus

Rasmus Walter: Train, Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Rasmus Walter og band indledte tidligere på ugen deres ret så omfattende Danmarksturné, og lørdag aften var det så forsangerens fødebys tur til at blive trakteret med musikalske kærtegn. Jeg var før koncerten spændt på, hvordan Walters nye sange ville gå i spænd med de gamle (læs fra 2011). Lyden på det nye album, der udkom for en måneds tid siden, er langt mere pumpet op med musikalske virkemidler, mens Walters første dansksprogede album var mere ren i lyden. Ikke at det nye album er dårligere. Tværtimod. Jeg synes faktisk, det er glimrende.

Train meldte om få billetter tilbage, så vi var vel omkring 600 mennesker i lokalet, der igennem de 75 minutter til tider var godt oppe og koge. Der blev lagt fra land med titelnummeret fra det seneste album, "Lige Her Lige Nu", hvor Martin Birksteen beviste sit værd på tangenterne. Det gjorde han flere gange i løbet af aftenen. Festen kom i gang med "Knust Glas", og den kom rigtig i gang med "Det Stille Angreb" – aftenens første gamle sang, og den var ganske enkelt fremragende.

Charmetrold

Den gode Walter er sgu en charmetrold. Det kan man hverken komme udenom eller overse. Han er pigernes ven, men han ved absolut også godt, hvilke knapper han lige skal skubbe til. "Aarhuuuuuus" fik Walter udbrudt nogle gange, og hver gang til publikums store fornøjelse. I det hele taget var stemningen godt oppe og støde, men også med god hjælp fra forsangeren, der viste sig at være showman med stort S.

Men manden kan altså også skrive sange. Det nye albums smukkeste sang er ubestridt hyldesten til søsteren i den sønderknusende smukke "Lucy Blue" (bare rolig, kære læser – hun er ikke død), og her tilførte Leif Bruun på pedal steel guitar lidt ekstra krydderi. Det var bare så ærgerligt, at i de sange, hvor der ikke var så meget tryk på, stod publikum fuldkommen uhæmmede og plaprede løs. Skammeligt.

Stærke sange

Som sagt – manden kan skrive sange. På første album havde Rasmus Walter et gedigent hit med "Dybt Vand" og på den nye skive er det så "Endeløst", der går forrest. Og det er sgu suveræne skæringer. Vi fik naturligvis begge sange på Train, og især sidstnævnte med fællessang i lange baner var stærk tobak.
Walter er stærk på melodifronten, og han formår gang på gang at give os sange, der er så genkendelige, at vi kan synge med – uden egentlig at have lyttet til sangene så mange gange. Et godt eksempel er "Fuldstændig I Stå", der tekstmæssigt er ret banal, men melodimæssigt er helt på toppen. Og når de melodimæssigt er på toppen, så fungerer de som regel også live.

Mange af Walters sange ligner hinanden ret meget i opbygning med store eksplosioner i lydbilledet, men det gør egentlig ikke noget, når det er så energisk og ikke mindst velspillet, som det var lørdag aften på Train. Afslutningen med "Inden Om" satte punktum for en aften, der ikke går i glemmebogen lige foreløbigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA