x
Tower Of Power: Amager Bio, København

Tower Of Power, Amager Bio, København

Tower Of Power: Amager Bio, København

Anmeldt af Morten Buschmann | GAFFA

I år har amerikanske Tower of Power 45 års jubilæum som r&b's absolutte mesterblæser- og rytme-gruppe, og dét forpligter. De aldrende herrer svigtede ikke denne aften. Slet ikke over for et dansk publikum, som bandleader Emilio Castillo kaldte for "Best audience in Europe". Det siger han sikkert til enhver kvinde, han møder, men bandet var særligt tændte, og jeg har oplevet TOP mere end 10 gange live siden deres første besøg i Montmartre, Nørregade, 1985.

"Nyt" medlem overbeviser igen

Amager Bio er fyldt med 50/50 unge og gamle. Det er tankevækkende, at TOP kan trække så mange unge, men de fleste soul-legender er jo også rejst op til soul-himmelen. God frisk start med "I Like Your Style". Og selvom forsanger Larry Braggs fremstår som en klædelig læge, så står det straks klart, at i ham har TOP fået en af deres bedste leadvokalister nogensinde. Braggs har også været med i 14 år. Et par soulfællessange, "Ain't Nothin' Stoppin' Us Now og "You Ought To Be Havin' Fun" sætter festen i gang, og Braggs tryller i bedste Teddy Pendergrass-stil over flere oktaver og pletfri falset. "Only So Much Oil In The Ground", komponeret profetisk i 1974, bliver spillet, som om det haster for amerikanerne at sprede budskabet om alternative energikilder og oliekrise. En aktuel og yderst skarp tekst.

Swinger trods afløser på bas

"Can't You See" er en ligegyldig soultraver, hvorimod "Come Back, Baby" bliver fremført med perfekt flerstemmigt herrekor. Ganske godt sunget af bl.a Castillo (i falset!) i alderen 60+. Hornsektionen er blot på fem personer, men lyder som et bredt big band, (uden noder på scenen - et sjældent syn blandt forsamlinger af horn i DK), og evident, at utallige artister verden over har købt den lyd til deres albums. Stephen "The Funky Doctor" Kupka, David Garibaldi og Castillo kunne spille denne samling numre med bind for øjnene og med en fod i hver deres spand maling. Ikke desto mindre er det imponerende, at TOP kan skabe så meget nyt liv i synkope-evergreenen "You Got To Funkafize" (fra 1972). Et lærestykke i funk.

Afløser for det originale medlem Rocco Prestia er i aften Raymond McKinley. Han presser dog tempoet op i "Funkafize" og modtager onde blikke fra trommeslager David Garibaldi efter sidste tone. Ikke desto mindre swingede det bøjede nummer bravt.

De ti funk'a'teers fra San Francisco

TOP er ikke blot et hold blæsere. Garibaldi, og sygemeldte bassist Rocco Prestia, har siden 1968 opfundet originale tromme/bas-figurer, som er så enestående, at enhver bassist og trommeslager - indenfor hvilken som helst genre - burde være tvangsindlagt til at nærlytte de tos rytmiske opfindsomhed. F. eks i aftenens højdepunkt "Maybe It'll Rub Off". Her beviser Garibaldi, hvilken unik klassetrommeslager han er. Fulgt af "You Got To Groove". På dette tidspunkt kigger min hustru forbavset på mig. Jeg står og synger med på de fleste hornriffs! "Mangler du noget?" spørger hun. Nej. TOPs blæserarrangementer er stadig friske og spræl-levende efter 45 år som specielle funk'a'teers.

Dog sat i relief af næste nummer: "Diggin' On James Brown". Det er TOPs nationalmelodi og hyldest til mr. Brown. Den udvikler sig til et James Brown-medley, som ganske vist bliver spillet lige så iskoldt tight som selveste JB Band, men er et medley, der mangler netop dét, som TOP mestrer: Opfindsomme, pivskarpe og samtidig melodiske blæserhooklines.

Mission impossible gammeldags

Koncerten er rubriceret under "Copenhagen Jazzfestival 2013". Men jazz er TOP næppe. Men måske bliver TOP i disse tider smidt i kassen med jazz, fordi dele af musikbranchen er så elektronisk maskinbeat-fikseret og uskadelig mainstream, at TOPs hornsektion - plus tilstedeværelsen af flere sax- og trompetsoli - lyder "fremmed". Det nærmeste, TOP kommer jazzfestivalen er nummeret "What Is Hip" via Tom Politzers tenorsaxsolo, der varer næsten fire minutter! I hvert fald river og rusker hans saxblæs i ørerne på den gode onde måde. Tak. Og tak for sang-linjen: "What is hip today, might become passé".

TOP lukker ned med ekstranummeret "You're Still A Young Man" og mere perfekt flerstemmigt oldekor og dejlig høj-register trompet, og derefter følger en understregning af TOPs mission: "Soul With A Capital S".

Ikke programsat ekstra-ekstra-nummer bliver "Souled Out", og den udsolgte sal er tilfreds, publikum er ellevilde. Men for TOP bliver det nok ved drømmen om totaludsolgt i kæmpearenaer og kommende hitlisteplaceringer (TOP har aldrig haft et #1 verdenshit, eller noget der bare ligner). Til gengæld rejser TOP verden rundt år efter år og viser, hvordan de udfører live-soul. I stædig kontrast til, hvad markedet nu efterspørger. Tak til 68-flipperne fra San Francisco, Oakland for frisk musikhistorie.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA