x
Swans: To Be Kind

Swans
To Be Kind

Swans: To Be Kind

GAFFA

Album / Young God Records
Udgivelse D. 13.05.2014
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Titlen på Swans' nye monumentale langspiller skal på ingen måde tages for pålydende. To Be Kind er en to timers odyssé, hvor grænserne for det ekstreme testes til det yderste. Alligevel er det, som om bandet har fundet en kemisk balancegang midt imellem støjen og de mere dæmpede lydpassager. Screen Shot er overraskende bygget op omkring en repeterende guitarsløjfe og en hul tam-tam lyd, der tryller med en bluesagtig grundtone, mens der messes et mantra om at gå i opløsning ind over. Det er det tredje album efter gruppens reinkarnation, og holdkaptajn Michael Gira har på ingen måde holdt fat i fast i fortidens bedrifter, hvor Swans vendte vrangen ud på sig selv med en blanding af post-punk og alternativ noise-rock.

Tværtimod har bandet gennem en række veloplagte koncerter arbejdet sig op til en fasttømret enhed, der udfordrer sig selv instinktivt. I forhold til den fremragende The Seer er To Be Kind sine steder mere meditativ og gennemtænkt, hvor støjen indimellem udklækkes i rystende doser. Foruroligende bevæger Just A Little Boy (For Chester Burnett) sig som et genfærd ned gennem sumpet lydcollage, hvor Gira på det nærmeste kløjs i "I need love…I'm not human", mens en ond latter bredder sig i baggrunden. A Little God In My Hands er som en hypnotisk marchsang, hvor en besættende ondskab breder sig med manisk kraft, for igen at føre os over i det over 30 minutter lange støjinferno Bring The Sun/Toussaint L'Ouverture. Her når smertegrænsen nye dimensioner.

Michael Gira har igen inviteret en række kvindelige gæstevokalister ind i sit univers. Deriblandt Little Anni, Cold Specks og eneren St. Vincent på gothhymnen Kirsten Supine, der åbenbart er en hyldest til skuespilleren Kirsten Dunst efter Giras store begejstring over Lars von Triers Melancholia. Som et kanonslag ude af trit brager Nathalie Neal og Oxygen igennem med infernalsk indædthed, som kun Swans kan levere. Michael Gira og hans velspillende håndlangere er i majestætisk ond form på To Be Kind. Det eksperimentelle og utilnærmelige lyder her som en sand åbenbaring.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA