x
ZZ Top: Skovdalen, Aalborg

ZZ Top, Skovdalen, Aalborg

ZZ Top: Skovdalen, Aalborg

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Der er dømt fodstampende fadølsfest og fuldstændig forudsigelig boogie-blues-rock, når d'herrer ZZ Top træder op. Sådan har det - trods tilføjelsen af synth, da tiden var til dét - været, siden Houston-trioen albumdebuterede i 1971.

Sådan har det været ved besøg herhjemme så sent som i 2009, '10 og '12 - og sådan er det også i aften i hyggelige Skovdalen i den gamle nordjyske arbejderby Aalborg - i dag med formel titel af "Kultur- og kongresby," som det fremgår af banegårdens skilte allerede ved ankomsten.

Solid rutine

Det er samme sange, som gruppen har henrykket fans med i årtier - og i øvrigt samme lineup gennem alle årene: Forgrundsfigurerne Billy Gibbons og Dusty Hill på henholdsvis guitar, bas og delte vokaler og trommeslageren Mr. Beard, der ironisk nok er den eneste i trioen, som ikke har skæg til midt på brystkassen.
 
Den solide rutine og usvigelige stilsikkerhed fornægter sig da heller ikke i aften, hvor en indledende video lidt over otte lader os vide, at vi bevidner ZZ Tops "La Futura"-turné, hvis aktuelle stræk blev indledt for få dage siden i Finland. 
 
"Got Me Under Pressure" starter en fest, som skal vise sig aldrig rigtig at lette, selvom de gamle skægaber selvfølgelig er driftsikkerheden selv, og oven i købet lader til at hygge sig med at rode rundt i bagkataloget i aften. Publikum hygger sig også, om end musikken synes sekundær for ikke så få fremmødte.
 
De synes mere optagne af at holde allerede velvoksne branderter ved lige - der er, som min far ville have formuleret det, et rent forskrækkeligt renderi til og fra fadølsboderne, for ikke at tale om skubben og råben, i hvad der antager karakter af et veritabelt inferno af kulørte poloshirts og Princerøg.
 
Slem og landsdækkende
 
Trioen leverer for så vidt varen, og lader lydforholdene en del tilbage at ønske i aften, spilles der til gengæld højt, og i passager - vilde ridt undervejs i blandt andet "I'm Bad, I'm Nationwide" og "Sharp Dressed Man" -  swinger det seriøst for de gamle makkere.
 
Som afslutning på det egentlige sæt - efter lidt over en time - får vi singlen "Legs" fra gruppens tidlige firsersucces "Eliminator"; da et endeligt punktum sættes med "Tush" fra '75, er der kun gået godt og vel 90 minutter. 
 
Undervejs er det tætte, kontant leverede sæt blevet ledsaget af film på de to storskærme - lidt ejendommeligt placeret i (scene)gulvhøjde - med en biker-chick i truckerbriller og cowboyhat og hele den både letkøbte og unægteligt effektive ikonografi med biler, skydevåben, landeveje og så videre. 
 
Fadøl i håret
 
Så er det slut - umiddebart efter at anmelderen har fået hældt fadøl i håret og meget længe efter, at man er holdt op med at trække på smilebåndet over de kunstige skæg, "sjove" jakkesæt og fjollede hatte, som nogle af de fremmødte har iført sig til lejligheden.
 
"Det gi'er vi ik' køre efter en anden gang," overhører jeg en en trind, midaldrende mand i ZZ Top-T-shirt sige til sin makker på Aalborg Banegård lidt senere. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
 
Næste gang undertegnede får en ubændig trang til viril, elektrisk bluesrock, bliver det formentlig noget med "Allman Brothers at Fillmore East" på grammofonen og en stor hjemmerullet på altanen. Hende dér fra ZZ Tops baggrundsvideoer i Aalborg i aften må godt komme med.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA