x
The Jesus & Mary Chain : NorthSide, Blue Stage

The Jesus & Mary Chain , NorthSide, Blue Stage

The Jesus & Mary Chain : NorthSide, Blue Stage

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Skotske The Jesus & Mary Chain er i år draget på turné for at fejre 30-året for udgivelsen af deres debutalbum "Psychocandy", som de spiller i sin helhed. Albummet var i sin tid banebrydende med sin blanding af enkle, let melankolske popsange og voldsom brug af støjende guitar, som sammen med et navn som My Bloody Valentine var med til at lægge fundamentet for shoegaze-bølgen få år senere. Siden blev The Jesus & Mary Chain en anelse mere afdæmpede i lyden, og de har ikke udgivet et nyt album siden 1998, som også var året, hvor de gav deres sidste koncert i Danmark – indtil nu. I perioden 1999-2007 var de helt inaktive.

Sætlisten var af gode grunde ikke voldsomt overraskende. Bandet har andre steder på sin igangværende turné åbnet med en række "bonusnumre" og sluttet af med "Psychocandy", men her fik vi albummet fra start med åbningsballaden "Just Like Honey", som fik en revival, da den blev brugt under rulleteksterne i Sophia Coppolas Oscar-vindende film "Lost in Translation" fra 2003.

Kernemedlemmerne i The Jesus & Mary Chain, sanger Jim Reid og hans bror, guitarist William Reid har nu passeret 50 og er af samme grund blevet grå i toppen, ligesom William Reid har udvidet lidt på rumfangssiden, og de unge års læderjakker var erstattet med mere alderssvarende blazere. Samtidig virkede bandet, der i de unge år var kendt for at være både fulde, skæve og høje til koncerter yderst fokuserede.

Musikken var dog som i de unge år. Efter den bløde begyndelse med brødreparret bakket op af en trio på guitar, bas og trommer (og en korsangerinde, dog kun på "Just Like Honey") var der fuld distortion og feedbackstøj fra "The Living End", og sådan fortsatte koncerten, med lidt åndehuller i de mere lavmælte "Cut Dead" og "Sowing Seeds". Jim Reids tilbageholdte vokal var til tider ved at drukne i guitarlyden, men det er også en del af bandets udtryk, selvom stemmen dog er mikset lidt længere frem på albummet, end den var i aften.

The Jesus & Mary Chain er ikke kendt for voldsom interaktion med publikum, så jeg forventede ikke, at Jim Reid ville indlade sig på længere enetaler. Han fik dog takket publikum og smilede flere gange og lignede i det hele taget en mand, der var tilfreds med situationen – og det var der da også god grund til at være. Ellers bestod sceneshowet, hvis man kan kalde det dét, af en kæmpeplakat af coveret til "Psychocandy" på scenens bagtæppe. Hvis vi skulle være i tvivl om, hvem og hvad vi så og hørte.

Efter tre kvarter var de 14 numre fra "Psychocandy" gennemspillet, og bandet fortsatte derefter med udvalgte højdepunkter fra nogle af deres øvrige album samt sange optaget i "Psychocandy"-tiden og senere udgivet som bonusnumre til samme. I denne del af koncerten var især "Head On" fra 1989-albummet "Automatic" og "Psychocandy"-bonusnummeret "Up Too High" blandt højdepunkterne med på én gang melodisk, skalpelskarpt og kradsbørstigt støjende guitar fra William Reid og for "Head On"s vedkommende også en usædvanlig intens vokal.

Stemmen var også nærværende i "Reverence" med kontroversielle linjer som "I wanna die like Jesus Christ / I wanna die on a bed of spikes" og groovy trommer. På storskærmene kunne man se glade fans i flere generationer synge og rocke med trods den heftige regn, fra gymnasieelever til seniorer, og med endnu et smil fra Jim Reid kunne man konstatere, at The Jesus & Mary Chain er ældet med ynde. Så må man håbe, de også kan skabe ny musik på samme høje niveau.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA