x
Pretty Maids: Copenhell, Helviti

Pretty Maids, Copenhell, Helviti

Pretty Maids: Copenhell, Helviti

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Arkivfoto

Det her burde ikke ske.

En af mine mest formørkede death metal/hardcore-sidemænd står pludselig med det bredeste grin og siger "Det er sgu ret cool. Ja, og hyggeligt!". Men Pretty Maids var mere end det på den vel nok bedste koncert, som jeg har set med bandet i årevis (og det er ikke så få).

For mig peakede deres karriere simpelthen der på Copenhell, hvor de var kommet med på et afbud for Black Stone Cherry, som var bremset af et trafikuheld (uden personskade). Og hvem ringer man til i sidste øjeblik? Hvem kan hive en fest hjem, uden vi behøver at bekymre os så meget om det? Jamen selvfølgelig, ikke?

Bassisten Rene Shades måtte flyves fra sit hjem på Mallorca (!), men ellers var resten af bandet vist bare ude på terrassen – og der var alligevel ret koldt i disse såkaldte sommerdage.

Mens jeg vist aldrig har hørt glasnummeret "Red, Hot & Heavy" andet end i sidste del af sættet, så kom det her midt i.

"Pandemonium" blev afleveret med en energi som gjaldt det livet. Og selv noget med himlen kom der - så det ifølge forsanger Poul Christensen/Ronnie Atkins ikke var død og ødelæggelse alt sammen på Copenhell. Det skete med det eneste relativt stille nummer, "Little Drops From Heaven", så også solen til sidst brød frem på et regnvådt Copenhell. Og det er ikke engang løgn!

Når man regner det hele sammen swingede hvert eneste nummer ganske optimalt, ikke mindst takket være kamphunden bag trommerne, Allan Tschicaja. Han har et beat og en fremdrift, der passer perfekt til dette i Danmark legendariske orkester, som udgav deres første demo tilbage i 1983 (!).

En anden grund til, at Pretty Maids får fuldt hus af stjerner er ikke mindst det mix, som bandet repræsenterede for den samlede festival – og i deres egen koncert. I betragtning af meget af resten af Copenhells ganske hardcore program, de øvrige bands kvaliteter ufortalt, var det lige ved at være opsigtsvækkende, at her var både sange og melodi, mand!

Og så er det leveret ligefrem charmerende og ganske ukrukket på den gode jyske, lidt underspillede måde - selv når helvedes kræfter slippes løs.

Sidste år kom de med seneste og 13. studieudspil, "Louder Than Ever", med en del genbrug. Her ved koncerten blev jeg overbevist om, at der absolut er mere i posen: De, som så koncerten på Copenhell, må skrive under på ved udgangen, at rygterne om både Pretty Maids´ og den melodiske metals død er stærkt overdrevne, for det var lige godt s….. Pretty Maids!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA