x
Specktors x Nonsens: Roskilde Festival, Apollo

Specktors x Nonsens, Roskilde Festival, Apollo

Specktors x Nonsens: Roskilde Festival, Apollo

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

Har du stået nede på campingområdet og ravet hæmningsløst til et stort techno-anlæg, har du også fanget essensen af Specktors x Nonsens. Med røgmaskiner og vejrende flag manede grupperne støvet til jorden og opildnede det fremmødte publikum med manisk vanvid, der handlede mere om at holde en fest end at spille musik.

Koncerten blev opført som en tretrinsraket og Specktors lagde energisk ud. Den buldrende bas fra backtracket fik næsten trioen til at lyde som et spædt og uskyldigt drengekor. Allerede fra første beat løb de rundt på scenegulvet, som var de blevet bidt af en rabies-inficeret schæferhund. Det store publikum, der var stimlet op foran Apollo havde fyldt depoterne med sprut og kvitterede flere gange med en sværm af hænder, der blev kastet frem og tilbage over deres hårkroner. I mængden blev en fyldt dåseøl hæmningsløst kastet op i luften, mens en skygge for solen efterlod pladsen i en tung tåge fra røgmaskinerne. "StjælDyrtLøbStærkt" blev vittigt dedikeret til alle, der var sprunget over hegnet, mens "Lågsus" satte punktum for trioens højenergiske røgfyldte sæt. Nogle virtuose rappere er de ikke, men de formåede alligevel at få lagt tryk på de rigtige ord.

Bassen, der allerede havde trykket gevaldigt på brystkassen blev endnu mere intens, da Nonsens overtog stafetten. Deres ravede techno-numre flød som en lind, basmættet strøm og adskilte sig ikke synderligt fra vanvidsfesterne på campingområdet. De brugte heller ikke meget tid bag pulten. I stedet greb de mikrofonen og opildnede skrigende publikum til at danse vildere.

Under koncertens sidste halve time mødtes de to grupper i det, der skulle være aftenens kulmination. Imponerende var det, at der overhovedet var røg tilbage i maskinerne. Mindre imponerende var det, at de to grupper lænede sig op af et pulserende backing track og i stedet brugte tiden på at piske en stemning op. Det mindede derfor mest af alt om en hæsblæsende aerobic-time, hvor grupperne konstant skulle påminde sit publikum om at få pulsen op.

En koncert, der kunne fordøjes lige så hurtigt som et forsuttet karamelbolsche. Publikum sydede og boblede under koncerten, men numrene blev leveret med præcis samme kraftanstrengelse, som det tager at trykke på en play-knap og løbe et par runder om blokken. Specktors reddede koncerten en smule med deres hastige flow, men alt i alt var det en noget fattig forestilling.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA