x
Belle And Sebastian: Plænen, Tivoli

Belle And Sebastian, Plænen, Tivoli

Belle And Sebastian: Plænen, Tivoli

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

Da jeg som barn dansede med min lillebror på stuegulvet, blev jeg altid en smule fortørnet over, at han endnu ikke havde forstået kunsten at danse. I stedet stod han og hoppede op og ned på stedet. Senere lærte han at bevæge fødderne fra side til side - en teknik, jeg tænkte, at han måtte have tilegnet sig med alderen. Til aftenens koncert blev jeg klogere. Den barnagtige naivitet levede i bedste velgående, da Belle And Sebastian indtog plænen i Tivoli. Alle numre blev serveret med umiddelbar spilleglæde og uprætentiøse leveringer.

Rådhusklokkerne bimlede varslende, da det talstærke orkester trådte ind på scenen. I skæret fra forlystelser og kulørte rislamper, der hang fra trægranerne, lagde gruppen stærkt ud med nummeret "Nobody's Empire", der skulle vise sig at være toneangivende for resten af koncerten. Med ubesværet letsindighed og opløftende energi blev dansefesten indledt af det veloplagte orkester, der kontinuerligt granskede forskellige musikalske landskaber både med instrumentering og fremtoning.

En farverig lydpalette

De cinematiske omgivelser klædte sangenes sarte naivitet og spidsfindige lydunivers. Der blev allerede fra begyndelsen lagt brænde på gløderne med numrene "I'm a Cuckoo" og "The Party Line", der fik smurt olie på selv de stiveste hofteled. Lydstyrken var på ingen måde kompromitterende for musikken, der dermed gav plads til, at alle elementer kunne ånde frit i et luftigt lydbillede. Undervejs blev den store instrumentvifte foldet ud med både cello, violiner, tværfløjte, orgel, melodica og selv den ellers så udskældte blokfløjte. Der var derfor ingen smalle steder, når det kom til instrumenteringen.

I begyndelsen kunne man godt have frygtet, at strygerne ikke ville komme til deres ret, da de mest af alt udgjorde numrenes klangbund. Heldigvis vidste orkestret godt, hvad de havde mellem hænderne. Hver en melodisk frase og guitarriff blev nøjsommeligt stykket sammen på en måde, der hele tiden gjorde musikken dragende. Fra tågen af røgslør og farvet belysning tonede ukendte lyde frem, som skubbede musikken i nye retninger. Også visuelt blev publikum stimuleret af visuals på udvalgte numre, der vekslede mellem sort/hvide-fotografier og teatralske videoer.

Nummeret "Seeing Other People" blev helt gimmick-agtigt indledt fra scenens storskærme, da en halvtredser-beklædt kvinde kunne betro publikum, at sangen handlede om sex. Lead-guitarist Stevie Jackson indtog for første gang mikrofonen og fremviste trin, der spændte bredt fra Elvis' hoftevrid til Pete Townshends bowlerarm. Også det percussive nummer "Perfect Couples" blev leveret med en skæv ironisk distance, der begav sig ud i en kortere instrumental syreperiode og den klassiske sing a long-seance. Det lod dog ikke til, at publikum tog beddingen. Et par spæde røster spredte sig forsigtigt, men forblev dog så sagte, at det prallede lidt af på det ellers så energiske nummer.

Scenen er et dansegulv

Et lettere akavet øjeblik indtraf, da forsanger Stuart Murdoch trak en svensk kvinde op på scenen til en noget stiv dans, der ikke helt virkede efter hensigten. Det blev der til gengæld rådet bod på, da Murdoch nogle numre senere inviterede til dansefest på scenens skrå brædder. Mere end tyve mennesker løb glade op på scenen, som køer, der blev sluppet løs på græs for første gang efter en mørk vinter i stalden. Med dansende gæster omkring sig gjaldede "The Boy With The Arab Strap" ud af højtalerne til stor begejstring for den del af publikum, der stadig stod og vendte muld med danseskoene på plænen. Den euforiske glædesrus fortsatte med nummeret "Judy And The Dream Of Horses", der drilsk begyndte skrøbeligt og akustisk, før musikken endnu en gang bevægede sig tilbage til den letfjedrende stemning.

Belle And Sebastian uddelte generøst turpas til deres musikalske forlystelsespark, og publikum var ikke blege for at tage endnu en tur, da orkestret trådte på scenen med to ekstranumre. Efter den betagende koncertoplevelse slentrede de mættede ud af portene og ud i nattelivet, hvor andre gulve kunne få glæde af deres rødglødende dansesko.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA