x
Johnny Madsen : Smukfest, Bøgescenerne

Johnny Madsen , Smukfest, Bøgescenerne

Johnny Madsen : Smukfest, Bøgescenerne

Anmeldt af Michael Dyhrborg | GAFFA

Der er noget befriende ved, at Johnny Madsen aldrig har været moderne. Uanset hvordan tiderne skifter og smagen ændrer sig, har Johnny Madsen altid været sig selv. Det er oven i købet ligegyldigt, hvad man mener om musikken. Man kan bare konstatere, at det virker. Det swinger simpelthen. Fra start til slut. Punktum.

Koncerten begyndte med sangen "Costa Del Sol" og blev straks fulgt op med "Johnny The Blues." Sammen bød de to på de faste ingredienser i Madsens univers. Rock og blues.

Bandet bestod af trommer, bas, orgel og piano og Madsens faste sidekick Knud Møller på guitar, og der blev rig lejlighed til at høre sidstnævnte folde sig ud i soloer, hvor det var bemærkelsesværdigt, hvordan han blev ved med at bryde sine egne mønstre og vaner uden at give køb på sig selv.

Der var ikke så mange historier fra Johnny Madsens side, men indledningen til det nye nummer "Si Senor" bød på en lille anekdote, hvor han fortalte om sin forhenværende kæreste, og den aften, hvor det gik galt. Sangskriveren var i gang med at komponere et nyt nummer, hvori der indgik en flaske Tanqueray-gin. "Men, skat, jeg kan ikke huske, hvordan man staver til det, så jeg smutter lige ned og køber en."

Navnet på flasken er i øvrigt et godt eksempel på Johnny Madsens brug af ord. Det er ikke altid meningen af dem, der er det vigtigste, det kan ligeså vel være klangen af dem. "Biscaya," "Pluto" og "Tanqueray" ligger godt i munden og lyder godt, når de bliver sunget.

Ind i mellem kan jeg godt synes, at det bliver for meget med den evindelige opremsning af lande og bynavne, der er i hans sange, og det får mig altid til at mindes en radiovært, jeg engang kendte i Nordjylland. Han var blevet opsøgt af Johnny Madsens manager, da sangskriveren skulle spille i byen om aftenen. Han ville gerne synge nogle af sine gamle sange, men han kunne ikke huske teksterne. Havde radioværten cd'erne liggende, så kunne de skrive dem af fra teksthæfterne? Min bekendte kiggede tørt på manageren og sagde: "Kan du ikke bare give ham et atlas?" 

"Stjernenat" er på den konto en utraditionel sang i Madsens univers, da den ikke indeholder et eneste stednavn, men derimod en "ukendt kyst." Samtidig er det måske den sang på hans repertoire, der lettest kunne indspilles af andre.

Under koncerten blev den spillet i en tungere udgave, end vi kender fra albummet "Uden for Sæsonen." Som blev den sunget morgenen derpå og ikke i selve den længselsfulde nat. Sangen havde den akustiske guitar i en hovedrolle sammen med en smuk solo fra Knud Møller, som alle i Bøgeskoven genkendte som noget særligt.

"Checkpoint Charlie," "Uden for Sæsonen" og "Bounty Blue" fulgte i rap, inden koncertens kunstneriske højdepunkt indtraf i form af endnu en Knud Møller-solo.

Flere af Johnny Madsens sange kredser om det her øjeblik, hvor man hører den sælsomme sang, der lokker en på afveje, og præcist sådan spillede hans faste makker i "One Man Band," hvor guitaristen havde fået frie tøjler. Det var en solo, der boksede sig ud indefra; den var flot disponeret og lød fantastisk, hvilket igen blev bemærket på samtlige publikumsrækker. Sværere er det ikke at være musikanmelder.

Derefter var der igen Madsen-classic i "En At Bli' Som," Æ Kør' O Æ Motorvej" og "Færgemanden."

Bassisten bar i øvrigt en T-shirt under sin skjorte, hvor der måske stod "Earth" eller "Martin." Det kunne ikke ses, da skjorten skjulte de yderste bogstaver. Alt man kunne læse var "art." Og selv om kunst kan være sådan et grimt ord, når man taler om musik, så må jeg sige, at når Johnny Madsen og band spiller, glemmer man alt om, at livet også byder på opringninger fra analyseinstitutter og lange ventekøer på Borgerservice, og det er da også et kunststykke, er det ikke?

Sættets to sidste sange var "Havanna" og "Johnny B. Goode." Så var den søndag rundbarberet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA