x
Disclosure: Caracal

Disclosure
Caracal

Disclosure: Caracal

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 25.09.2015
Anmeldt af
Rosa Louise Stilgren

Det er to år siden, at brødreduoen brød lydfladerne med debutalbummet Settle. På opfølgeren er de tunge skyts rullet i stilling med en stjernespækket stribe af gæstevokalister, der sætter deres fingeraftryk på numrene. Det er umiskendeligt de samme stramme produktioner, men hvor Settle var mere løssluppen og ungdommelig, er der blevet droslet ned på tempoet hos opfølgeren, der fremstår sløvere og dermed også mere forudsigelig. 

Musikken er på mange måder en kamæleon. De 15 numre forklæder sig med gæstevokalisternes særegne udtryk, som Miguels stønnende vokal på Good Intentions, The Weeknds signaturiske falset på Nocturnal og Lordes slæbende røst på Magnets. Overraskende nok er det ikke stjernerne, der funkler mindeværdigt i lydbilledet. Med en fod i undergrunden har duoen fået neo soul-sangeren Jordan Rakei med på den skælvende Masterpiece, der løsriver sig fra den efterhånden trættende drop-effekt. Og det er dér, at Disclosure rammer dybest. Når de trækker sig fra diktatoriske danseskabeloner og bygger vellykkede broer mellem genrerne med knitrende beats og spillevende synthflader. 

Selvom der bliver trukket i mange forskellige retninger, er der ikke mange mindeværdige øjeblikke. Genforeningen med Sam Smith på Omen besidder ikke samme slagkraftighed som forgængeren, og det er sandt om resten af albummet også. Der mangler den saft og kraft, som gjorde duoen bemærkelsesværdig. Produktionerne lyder tyndslidte, udtrykket diffust og med overvejende blodfattige melodier. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA